Danmarks førende golfrejsesite

62 lande og mere end 125 destinationer verden over

Mere end 2.800 hoteller og golfbaner

Send os en email og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Agadir

Agadir er en nordafrikansk badeby, som ofte betegnes som Marokkos pendant til den franske riviera. Efter et jordskælv ødelagde store dele af byen i 1960, blev Agadir genopbygget på ny. Det betyder, at byen i dag fremstår som en moderne turistdestination med en god blanding af arabisk kultur og fransk kolonistil.

Lidt udenfor byens centrum og langs med Atlanterhavet, ligger alle de store beachfront luksushoteller. I Agadir skinner solen det meste af året, og gæsterne kan derfor nyde godt af den 10 km lange brede sandstrand. Klimaet er behageligt med 15-25 grader om vinteren og noget varmere om sommeren, hvilket er medvirkende til, at man kan spille golf året rundt.

Der findes tæt på Agadir tre golfanlæg, The Dunes Golf Club (27 huller), The Soleil Golf Club (36 huller) og The Ocean Golf Club (27 huller). Lidt nord for byen, ved Taghazout Bay, ligger et fjerde golfresort, som ud over et Hyatt hotel også tæller Tazegzout Golf Course, som åbnede i 2014.

Sidstnævnte bane er en vidunderlig linksstyle golfbane, som ligger højt hævet over havet. Langs fairways vokser de særlige argan træer, hvis nødder indeholder en særlig olie, der bruges i skønhedsprodukter og som massageolie i de lokale hotellers spa-afdelinger.

Et par timers kørsel nord for Agadir ligger Essaouira. Her findes der et dejligt Sofitel hotel, Sofitel Essaouira Mogador Golf & Spa samt en tilhørende Gary Player golfbane, Golf de Mogador.

Essaouira ligger samtidig også kun et par timers kørsel fra Marrakech og med en glimrende infrastruktur de tre byer imellem er det faktisk muligt at kombinere golfferien med 1001 nats oplevelse ved Atlasbjergene i Marrakech, nogle dages badeferie i Agadir eller Taghazout Bay og endelig spille den fremragende Gary Player golfbane ved Essaouira.

Læs mere om Agadir her

Artikler