Tilbage til Kuala Lumpur
The Mines Resort & Golf Club
Kuala Lumpur, Malaysia
4,2
GolfersGlobe bedømmelse
The Mines Resort & Golf Club (1994) er bygget ovenpå det som engang var verdens største åbne tinmine, hvis historie går tilbage til 1909.
Der er tale om et eksklusivt golfanlæg, som tillader gæster, men som fortrinsvis benyttes af medlemmer.
På væggene i klubhuset kan man læse den fantastiske fortælling om, hvordan en visionær mand, Tan Sri Lee Kim Yew, fik ideen om at forvandle et stort mineområde i udkanten af Kuala Lumpur til et førsteklasses golfanlæg. Tan Sri Lee Kim Yew, der var en af byens førende forretningsmænd, hyrede til opgaven Robert Trent Jones Jr, og sammen fik man skabt en golfbane, som i dag regnes blandt Kuala Lumpurs flotteste og mest eksklusive golfbaner.
Runden starter inde og lidt oppe i landet. Her ligger der en lang række dyre byggerier langs med fairways og man får lov at spille nogle fantastisk smukke golfhuller, som ofte ligger helt isoleret. BAG-9 løber nede langs med en kæmpemæssig sø, som adskiller banen fra forstadsområderne til Kuala Lumpur. Her er det især de første 3-4 huller som udemærker sig som nogle særdeles seværdige golfhuller.
Green fee hører til i den dyre ende, men The Mines Resort & Golf Club er bestemt et besøg værd, hvis man vil spille en af Kuala Lumpurs bedste og mere eksklusive baner.
Besøg The Mines Resort & Golf Club her