Destinationer Island
Om Island
Golf på Island er noget specielt. For de fleste vil det være en oplevelse for livet og noget som man aldrig glemmer.
Forestil dig at spille midnatsgolf og gå på fairways, der er omkranset af et massivt lavalandskab.
Midnatsgolf på Island kan spilles om sommeren (Juni-Juli), hvor det mere eller mindre er lyst døgnet rundt.
Der er blevet spillet golf på Island siden 1930’erne, og der findes i dag omtrent 35.000 golfspillere ud af en befolkning på omkring 330.000. Der er 60-70 golfbaner, hvoraf mindre end 20 baner er 18 hullers golfbaner.
Golfbanerne ligger ofte i åbent landskab med udsigt til både bjergene og havet. Designet er som regel enkelt og minder om de første skotske linksbaner.
De bedste golfbaner på Island tæller både Reykjavik Golf Club, Keilir Golf Klub og Oddur Golf Club. 18-hullers golfbaner, der alle ligger tæt på Reykjavik.
Golfsæsonen strækker sig typisk fra slutningen af maj til begyndelsen af september og midnatsgolf kan som nævnt opleves i juni og juli måned.
Green fee priserne på de bedste 18-hullers golfbaner nær Reykjavik ligger på mellem 40-60 euro for en 18-hullers runde.
Klik her og læs mere om golfbanerne på Island, find et hotel og se i øvrigt masser af flotte billeder både fra golfbaner og hoteller.