• Korfu, Grækenland

    Se kort >

Danmarks førende golfrejsesite

62 lande og mere end 125 destinationer verden over

Mere end 2.800 hoteller og golfbaner

Send os en email og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Korfu

Den græske ferieø Korfu er en spændende golfdestination og samtidig et fantastisk rejsemål for alle, der søger sol og varme og ferieoplevelser på første klasse.

Ud over fine strande byder øen også på en flot golfbane, Corfu Golf Club. Golfbanen, der er blevet kaldt for en af Europas bedst bevarede hemmeligheder (rent golfmæssigt) ligger i naturskønne omgivelser nogenlunde midt på øen.

Korfu, der er på størrelse med Bornholm, ligger ud for Grækenlands vestkyst. Øen, der er den næststørste i Det Ioniske Hav, er charmerende og anderledes end så mange af de øvrige græske øer, og så er Korfu kendt for sin smukke natur, med over 200 km kyststrækning, tre små bjergkæder, historiske seværdigheder og små idylliske byer.

Rundt om på den grønne ø findes et utal af både sandstrande og stenstrande. En af disse små, afskærmede bugter med krystalklart, azurblåt vand, ligger for foden af Corfu Holiday Palace, der er et en Korfu’s mest ikoniske hoteller.  

Mange af øens øvrige hoteller ligger direkte ud til stranden, så dagene på golfbanen nemt kan kombineres med afslappende timer på stranden. Korfu’s beliggenhed gør, at sommervejret er solrigt og stabilt med gennemsnitstemperaturer omkring de 27 grader.

Skal golfferien til Korfu helst være en rolig en af slagsen, så anbefales det at søge mod områder som Agios, Gordios, Dassia, Kalami  eller Moraitika, men vil man hellere bo et sted med lidt mere liv og et godt udvalg af restauranter m.m., så anbefaler vi Acharavi, Gouvia eller Corfu by.

Corfu by, som er hovedbyen, summer af liv, og det er et sted, hvor man kan få stimuleret det kulturelle gen ved at vandre rundt i de gamle historiske kvarterer. Korfu’s hovedby har været under byzantinsk, venetiansk, fransk og britisk styre, indtil byen i 1864 atter blev en del af Grækenland, og den gamle bydel er i dag optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste.

 

Artikler