- Antal huller 36
- Driving Range Ja
- Banetype Parkbane
- Restaurant Ja
Byernes by og en by, der ikke behøver megen præsentation.
Paris går i blodet. Modens by med de eksklusive stormagasiner, og byen hvor Michelin-restauranterne flokkes om kundernes opmærksomhed.
Har man én gang besøgt Montparnasse, Latinerkvarteret eller området omkring Montmartre, så drømmer de fleste om at vende tilbage for at opleve romantikken og måske bruge lidt tid på kulturoplevelser på Louvre eller Versailles og endelig afslutte dagen med at indsuge den særlige stemning, som findes i Marais-kvarteret.
En storbyferie til Paris står således højt på listen hos mange danskere. Nu får man chancen for at kombinere alle Paris’ herligheder med golf på nogle af Frankrigs mest kendte golfbaner.
Golfturismen i Frankrig er en smule anderledes end i lande som eksempelvis Spanien eller Portugal. Mange klubber er historisk set private medlemsklubber, som ikke er specielt åbne for offentligheden.
Frankrig er som bekendt vært for Ryder Cup 2018, som skal spilles på Le Golf National lige udenfor Paris, og hvor danske Thomas Bjørn er kaptajn for det europæiske hold.
Den 42. udgave af Ryder Cup spilles i 2018 fra den 28.-30 september på mesterskabsbanen, L’Albatros, der også benyttes af europatouren til Open de France og i øvrigt er en bane, som Søren Kjeldsen har omtalt som en af hans absolutte favoritbaner i Europa.
GolfersGlobe is a golf travel site that offers the best prices and a lot information and stunning photography from hotels, resorts and golf courses across the world.