• London (Syd), England

    Se kort >

Danmarks førende golfrejsesite

62 lande og mere end 125 destinationer verden over

Mere end 2.800 hoteller og golfbaner

Send os en email og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

London (Syd)

Et hedelandskab er defineret som en åbent skovløst, uopdyrket landstrækning, hvor der gror en form for dværgbuske eller kratvegetation.

I golfsammenhæng er ’Heathland golfbaner’, nogle golfbaner med helt særlige, sandede jordbundsforbund, og hvor øjet fra tee skuer ud over et pragtfuldt tæppe af hedelyng og med fairways, der er omgivet af smukke, gamle træer.

Jordbunden dræner særdeles godt og giver en helt speciel turf, og selvom der kan være flotte majestætiske træer på gamle baner, så er heathland golfbaner ofte mere åbne og med færre træer end man ser på en traditionel parkbane. Heathland golfbanen er som regel også mindre manicurerede.

Heathland golfbaner er en selvstændig kategori, når man taler om typer af golfbaner, men det er ikke forkert at sige, at en heathland golfbane typemæssige placerer sig mellem de klassiske linksbaner og så parkbanerne i den anden ende af skalaen.

Nogle af de mest berømte britiske heathland golfbaner ligger i Surrey-området sydvest for London. I dette område findes baner som The Berkshire Golf Club, Hankley Common Golf Club, Worplesdon Golf Club, Sunningdale Golf Club og Wentworth.

Andre tilsvarende golfbaner ligger i naboområderne Berkshire og Sussex.

Karakteristisk for heathland-golfbanerne er som sagt det smukke lyngtæppe, som breder sig mellem hullerne. I kombination med de gamle fyrretræer, som ofte ses på banerne fås et layout og en indramning af banen, som ikke findes smukkere ret mange steder.  

Mange af disse heathland-baner er gamle baner, hvor klubbens historie går mere end 100 år tilbage i tiden. Baner som Old Course i Sunningdale, Worplesdon og Swinley Forest og St. George’s Hill blev alle anlagt af nogle af tidens pionerer indenfor golfbanedesign, Willie Park Jr., John F. Abercromby og Harry Colt.   

Med anlæggelsen af disse baner i Surrey slap datidens ivrige golfspillere for at rejse med toget for at kunne spille golf i Sandwich, Rye eller Littlestone. 

De historiske golfbaner i Surrey regnes i dag for at være iblandt nogle af verdens bedste og er helt sikkert værd at besøge, hvis man ønsker at tage på en golfferie til England.

Surrey er kendt som værende et af det sydlige Londons mondæne områder med smukke gamle slotte og en lang tradition for bl.a. hestevæddeløb.  

Artikler