Danmarks førende golfrejsesite

62 lande og mere end 125 destinationer verden over

Mere end 2.800 hoteller og golfbaner

Send os en email og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Jersey

Jersey – den eventyrlige ø, som ligger i St. Malobugten, mellem England og Frankrig byder på masser af historie, smukke landskaber og et par rigtig gode golfbaner.

Jersey, eller Kanaløernes Monaco, som øen også kaldes, er af mange mest kendt for serien ’Bergerac’ om kriminalbetjenten Jim Bergerac, men rent faktisk så står oplevelserne i kø, og på Jersey går afslapning, naturoplevelser og livsnyderi op i en højere enhed.

Øen har med sin beliggenhed hentet inspiration både fra Frankrig og (Syd)England og hovedstaden, St. Helier er et charmerende bekendtskab. Hyggelige gader med franske navne og smukke bygninger skaber en hel særlig stemning. Liv og glade dage er der ved og omkring byens marina, hvor der ligger flere gode (fiske)restauranter.

Der er generelt et højt niveau blandt øens restauranter, som nyder godt af de lokale råvarer. Fisk fra havet og masser af grøntsager og mejeriprodukter samt det møre kød fra det berømte Jerseykvæg.

Tager man rundt på øen vil man kunne opleve mere end 70 km. kyststrækning og mere end 30 skønne badestrande. Især på den sydlige del af øen findes der mange gode strande.

En tur til Jersey kan også omfatte et visit på en af de øvrige kanaløer. Naboøen Sark, der er den mindste af de fem Kanaløer, står for mange som noget helt særligt. Øen er kendt for sin smukke natur og fascinerende vidder.

Er man taget til Jersey for at spille golf, så findes der flere gode muligheder. Den bedste bane er så ubetinget La Moye Golf Club, men også The Royal Jersey Golf Club (1878) er med sin kystnære placering et besøg værd.

Den bedste tid på året til en golfferie til Jersey er fra maj til oktober.

Artikler