Tilbage til Hurghada/El Gouna & Soma Bay
Fanadir Hotel El Gouna
Hurghada/El Gouna & Soma Bay, Egypten
Fanadir Hotel er et dejligt 4* hotel, der ligger blot nogle få hundrede meter fra Det Røde Hav og El Gouna’s kitesurfing center.
I kommer til at bo ud til Abut Tig Marina’s nordlige havnebassin og fra jeres hotel er der kun 800 meter til hotellets private badestrand. Der er shuttleservice fra hotellet.
Hotellet har tilmed en dejlig pool, som er opvarmet om vinteren. Fanadir Hotel er et hotel kun for voksne og tillader ikke gæster under 18 år. Hotellet har en størrelse, som skaber en afslappet og intim stemning.
Til hotellet hører der en god à la carte restaurant, men Fanadir Hotel er også med i El Gouna Dine Around ordningen, hvor man som gæst, et vist antal gange og uden ekstra beregning, kan spise (buffet) på 10 af byens øvrige hoteller og restauranter, heriblandt Mövenpick, Sheraton, Steigenberger og Captain’s Inn Steakhouse.
Fanadir Hotel er endvidere en del af El Gouna’s ’Green Concept’, som bl.a. indebærer, at air condition systemet automatisk slås fra, hvis vinduet på jeres værelse åbnes. Samtidig er brugsvandet på værelserne opvarmet ved hjælp af solenergi.
Skal man fra hotellet til golfbanen, som ligger et par kilometer væk, så tager man enten med en tuk-tuk eller en taxi. Priserne er henholdsvis 5 og 20 egyptiske pund hver vej.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
Besøg Fanadir Hotel El Gouna her