Tilbage til Punta Cana
Secret Capcana Resort & Spa
Punta Cana, Den Dominikanske Republik
Secret Capcana Resort & Spa er et All Inclusive resort, der ligger i Capcana-området lidt syd for Punta Cana på den østlige side af Den Dominikanske Republik.
Det 5-stjernede hotel ligger for sig selv i et område som tidligere var dækket af skov. Derfor omkranser skoven også stadig dele af hotellet.
Secret Capcana Resort & Spa, der kun er for voksne, ligger direkte ud til stranden.
Fra Secret Capcana Resort & Spa er der kun 20 minutters kørsel til lufthavnen i Punta Cana og samme afstand til golfbaner som La Cana og Corales (begge Punta Cana Resort & Club) samt Punta Espada.
Vil man prøve kræfter med landets mest berømte golfbane, Teeth of the Dog, er der 45 minutters kørsel til Casa de Campo på den sydlige del af øen.
Secret Capcana Resort & Spa råder over 457 værelser samt hele 7 ala carte restauranter, hvor gæsterne bl.a. kan spise italiensk, japansk eller prøve hotellets gode fiskerestaurant.
Hotellet holder en meget høj standard og servicen er upåklagelig. All Inclusive konceptet dækker både over restauranterne, baren og poolbaren samt minibar på værelserne.
Værelserne findes i forskellige kategorier, hvoraf nogle har egen pool.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
FÅ ET TILBUD PÅ DIN NÆSTE GOLFREJSE
Vi tilbyder ekspertviden, personlig service og høj kvalitet. Vores rejseeksperter hjælper dig med at skræddersy din næste golfrejse. Klik her og udfyld formular. Så kontakter vi dig snarest med et godt tilbud.
Få tilbud