Tilbage til Normandiet
Golf Club de Granville
Normandiet, Frankrig
Golf Club de Granville Baie du Mont St Michel (1912) er et utrolig lækkert 27-hullers golfanlæg, som ligger i Normandiet nogle få kilometer nord for Granville.
Golf Club de Granville er Frankrigs eneste rigtige linksbane. Den ligger i klitterne ud mod havet og følger de klassiske britiske linkstraditioner. Dermed er den også meget lig mange af de kendte britiske linksbaner, som ligger på den anden side af kanalen.
Golf Club de Granville har en skøn patina, og man fornemmer historiens vingesus, når man bevæger sig rundt på banen. Den nuværende bane er designet af den verdensberømte engelske golfbanearkitekt Harry Colt og er i næsten 100 år blevet betragtet som en lille golf paradis.
Banen blev lukket under 2. Verdenskrig og først i 1957 blev den ført tilbage til det oprindelige ’Colt-design’. Siden dengang er der foretaget en række ændringer (med respekt for det oprindelige design), af blandt andre Martin Hawtree. Ændringer som blot har været med til at løfte banen op på et endnu højere niveau.
Til 18-hullers mesterskabsbanen hører der en 9-hullers linksbane, The Dunes, som især udemærker sig ved at have nogle særdeles udfordrende greens.
Besøg Golf Club de Granville her