De fleste som kan huske The Open på Royal St George's tilbage i 2003 vil formentlig også kunne huske Thomas Bjørns skæbne i bunkeren på par 3-hullet, 16. hul.
Nu kan du komme til Sandwich og prøve kræfter med The Open banen, som var så grusom mod den danske Ryder Cup kaptajn.
I samme område ligger også Prince's Golf Club i Sandwich Bay. Til klubben hører Lodge's at Prince's, som i år kan fejre 6-årsdagen for åbningen.
Værelserne ligger helt perfekt direkte ud mod både Prince's og Royal St George's og til stedet hører der både en hyggelig bar og en særdeles god restaurant.
Den heldige vinder kan se frem til 3 nætter i The Lodges at Prince's og spil på tre fantastiske linksbaner. Læs mere om banerne nedenfor.
Vind et golfophold på Lodges at Prince's for 2 personer med 3 nætter i delt dobbeltværelse (inkl. morgenmad) og spil en runde golf både i Prince's, Royal Cinque Ports Golf Club og Royal St George's. Vinderen trækkes mellem alle, som er tilmeldt vores nyhedsagent. Tilmelding kan ske i den røde boks til højre her på siden.
Vinderen trækkes den 15. juni 2018 og får direkte besked. Vinderen bliver samtidig offentliggjort på vores facebook side
På turen til Kent i det sydøstlige hjørne af England skal vinderen spille bl.a. spille en runde i Prince's Golf Club. Prince's Golf Club
Der er tale om et vidunderligt golfanlæg med 27 fantastiske linkshuller, The Shore, the Dunes og The Himalaya. Senest er Himalaya-sløjfen blevet renoveret og før tilbage til det oprindelige udtryk. Øverst på siden kan du se en kort videopræsentation fra The prince's Golf Club.
Royal Cinque Ports
Desuden kan vinderen også se frem til at skulle spille en runde i Royal Cinque Ports Golf Club, hvis historie kan føres tilbage til 1892 og en bane, som blev benyttet til The Open i både 1909 og 1920. Flere af hullerne løber helt ude langs med havet, og følelsen af at spille en historisk linksbane gør golfoplevelsen til noget unikt. Klubhuset i Royal Cinque Ports Golf Club oser (også) langt væk af golfhistorie, så her kan man nemt bruge lidt tid efter runden.
Royal St George's
Endelig skal vinderen prøve kræfter med et monster af en golfbane. Især hvis man er så modig at spille Royal St George's fra de bagerste 'Championship klodser'. Der venter her, som på både Prince's og Royal Cinque Ports Golf Club, en fantastisk oplevelse og er man til linksgolf, så bliver det en tur man aldrig kommer til at glemme.
Bemærk, at præmien ikke inkluderer, hverken fly, billeje og forplejning.
Hvad så hvis du ikke bliver den heldige vinder? - ja, så er der alligevel håb. For Prince's Golf Club har sammensat nogle golfpakker, som kan bookes direkte hos klubben via dette LINK
Klik på den røde boks 'Tilmeld Nyhedsbrev' oppe i toppen her på siden og deltag i lodtrækningen om denne fantastiske golfoplevelse.