VIDEO: Her er verdens bedste nye golfbane

Af Søren Barnak (Photo credit: Gary Lisbon) | Publiceret 01-11-2020

Hoiana Shores Golf Club er netop blevet kåret till World’s Best New Course i 2020. Det skete ved golf- og rejsebranchens årlige World Golf Awards.  

Hoiana Shores Golf Club, der er designet af Robert Trent Jones II, ligger ud til kysten i det centrale Vietnam lidt syd for Hoi An, der er på UNESCO’s liste over verdensarv. Banen er Robert Trent Jones II første golfbanedesign i Vietnam.   

Hoiana Shores Golf Club har været undervejs siden 2017 og åbnede tidligere på året. Banen betegnes som en golfbane med et moderne links design. I et åbent landskab med sand og klitter spilles der langs med det Sydkinesiske Hav.

I samme område findes også baner som Danang Golf ClubBa na Hills Golf Club og Montgomerie Links

                                         

SE VIDEO ØVERST I ARTIKLEN

            

Omgivelserne er betagende, og Robert Trent Jones, Jr. kalder det for et af sine bedste designs, 'A Pure Symphony of Golf'.

I designfasen var der særlig fokus på greenområderne. Trent Jones ønskede at disse skulle placeres ’ind’ i klitterne på mange af hullerne, mens designet ud mod havet skulle åbne mere op, så havet for alvor interagerede med banen og de seks ’beach front’ huller.

Hoiana Shores Golf Club markerer på flere områder en milepæl for anlæggelsen af golfbaner i Asien. Blandt andet er banen anlagt ved brug af en helt ny græssort, Zeon Zoysia. Græssorten er blevet kaldt for en ’game-changer’, fordi den selv under tropiske forhold, kan levere den særlige turf, som kendes fra de klassiske britiske linksbaner.  

Da designet skulle føres ud i virkeligheden lod man bl.a. vinden fra havet forme nogle af klitområderne rundt om på banen, for så til sidst at lade banearkitekterne foretage de sidste justeringer af layoutet.  

 

 

Som en iøjnefaldende detalje findes der ingen flag på greens. I stedet er de traditionelle flagstænger på hvert hul udstyret med en karakteristisk rød lanterne i toppen – en lanterne, som også findes i gadebilledet i den gamle bydel i den berømte by, Hoi An (The City of Lanterns).

                                             

Læs også 'VIDEO: FØRSTE TRENT JONES I VIETNAM ÅBNER I 2019'

               

Læs også: UNIKKE ANLÆGSPRINCIPPER HAR SKABT ASIATISK MESTERVÆRK

               

Alle artikler

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS eksklusive Danmarkskort kan nu blive dit, når du deltager i Race to Thailand. Læs mere om GOLFMAPS sjove gaveide i artiklen her....

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...