Skotsk golfklub træffer historisk beslutning

Fife, Skotland | Publiceret 24-01-2020

‘Fife golf club gets approval to sell alcohol from carts on course’.

Sådan lyder overskriften på en af ugens mere opsigtsvækkende historier i det skotske lokalmedie, Fife Today.  

Fife er området omkring St Andrews og dermed også det sted, som betegnes som golfens vugge. Derfor vækker det naturligvis opsigt, når en af verdens ældste golfklubber, Kingsbarns Golf Club, pludselig melder ud, at der er givet tilladelse til, at en golfvogn kan køre rundt på banen og servere alkohol.

Denne form for service kender man fra mange andre steder i verden, hvor servicevognen kommer trillende forbi og tilbyder lidt at spise og drikke.

Men at det også skulle ske i et af verdens mest konservative lande, når det kommer til golf, overrasker nok de fleste.

Men forklaringen er enkelt. Det handler om at kunne yde den service som gæsterne efterspørger. Mange af green fee spillerne i Fife-området er amerikanere og har man set, hvordan det foregår, når busser fyldt med amerikanere ruller op foran klubhuset eksempelvis i klubberne i det sydvestlige hjørne af Irland, så ved man godt, hvad det handler om.

Amerikanernes tilstedeværelse sætter sit præg på klublivet, både på golfbanen og i klubhuset og øl skal der til.  

 

 

Samtidig med udmeldingen om, at der nu kan serveres alkohol på banen oplyser Kingsbarns Golf Club endvidere, at det nu er muligt at købe alkohol i klubhuset allerede fra kl. 09.00 om morgenen.

Clubhouse operations manager i Kingsbarns Golf Club, Susan Hutchison, forsikrer dog om, at den rullende udskænkningsvogn ikke er noget, som vil blive taget i brug hver dag, men udelukkende på travle dage.

Udmeldingen kan meget vel have sendt chokbølger gennem dele af det skotske golf society, men Kingsbarns Golf Club forsøger at berolige de værste skeptikere med at oplyse, at udskænkningen skam ikke vil finde sted overalt på banen, men kun på nogle særligt udvalgte steder.

Dette skyldes bl.a., at servicevognens tilstedeværelse overalt på banen meget vel kunne føre til, at spillet blev sinket. Og det ønsker man ikke.    

Kingsbarns Golf Club er en golfklub, der i den gang er indbegrebet af skotsk golfhistorie. Og nu skriver klubben altså et nyt kapitel i klubbens historie. Det nye tiltag er ikke noget, som man vil annoncere med, men i højere grad noget, som man kan tilbyde især de gæster, som direkte efterspørger det.  

                                                    

Kingsbarns Golf Club, der i fjor kunne fejre 225-års jubilæum, er hvert år en del af en af Europa Tourens mest prestigefyldte turneringer, nemlig Alfred Dunhill Links Championship.    

Banen i Kingsbarns Golf Club, som den kendes i dag, er designet af Kyle Phillips og åbnede i 2000. Men der findes beviser for, at der allerede er blevet spillet golf på dette sted helt tilbage i 1793, og dermed er Kingsbarns Golf Links en af verdens ældste golfklubber. 

Kyle Phillips har bl.a. også designet PGA of Sweden National Golf Resort, Yas Links (Abu Dhabi) og Verdura Golf & Spa Resort i Italien.

Ønsker man at besøge Fife og spille en runde golf på Kingsbarns Golf Links, så er prisen for en 18-hullers runde i sommerhalvåret 2020 på 312 pund , svarende til 2.700 dkr.  

                                

Alle artikler

Tag med til finalen i Thailand

Tag med til finalen i Thailand

MATCHTUR: Vi har sammensat en matchtur fra den 4-15. november (10 nætter) til Hua Hin. Tag med og deltag i finaleturneringen i Thailand...

Loch Lomond fortsætter sponsorat

Loch Lomond fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: For syvende år i træk er det skotske whiskybrand, Loch Lomond med som sponsor ved Race to Thailand...

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)