Ny video kaster lys over Skotlands golfmekka

Glasgow området, Skotland | Publiceret 07-08-2018

I sommerhalvåret og i det tidlige efterår er der tradition for, at Europatouren spiller en række turneringer på linksbaner både i Irland og Skotland.

Tv-transmissionerne får interessen for linksgolf til at stige, og mange golfspillere er da også så vilde med linksgolf, at de ikke skænker vejret en tanke, når golfrejsen til de britiske øer bestilles. ’Regn eller ej, linksgolf skal der til’, kunne mottoet lyde.

Andre vil gerne prøve kræfter med denne særlige form for golf, men afskrækkes af historierne om 12 grader i juni måned og silende dagsregn. Derfor ender de med at vælge en af de sydeuropæiske destinationer hvor solgarantien trods alt er noget større.

Men vejret i Irland og Skotland er ikke pr. definition dårligt. De gode perioder er så afgjort fra juli til begyndelsen af oktober, hvor man sagtens kan opleve sommeren fra sin venlige side, og hvor golfrunden kan spilles i kortærmet polo.

Vælger man at rejse til Skotland - 'The Home of Golf' - er Carnoustie og Fife to populære områder. Dels ligger lufthavnen i Edinburgh i bekvem afstand, og dels er det her man finder St Andrews med de mange berømte golfbaner.

Vendes blikket derimod i retning af den skotske vestkyst, så finder man i lige så høj grad en perlerække af kendte og mindre kendte linksbaner.    

Blandt de mere kendte baner er Trump Turnberry, som er en af The Open banerne, og hvor den berømte ’Duel in the Sun’ udspillede sig mellem Jack Nicklaus og Tom Watson tilbage i 1977.

Men Trump Turnberry er ikke alene om at tiltrække sig opmærksomheden, og vendingen ’som perler på en snor’ får ny mening, når man indenfor kort afstand finder baner som Dundonald Links, Prestwick, Gailes Links, Royal Troon Golf Club, Kilmarnock Golf Club og Irvine Golf Club.

Mange af de ovennævnte golfbaner er klassiske linksbaner, og det gælder også Irvine Golf Club, hvis historie går helt tilbage til 1887.

Irvine Golf Club er gennem tiden bl.a. blevet benyttet som kvalifikationsbane til The Open.

Den vidunderlige linksbane er oprindeligt designet af James Braid (1870-1950), som var en af de berømte golfspillere fra ’Great Triumvirate’, der også talte Harry Vardon og John Henry.

James Braid blev født i Skotland og vandt The Open hele fem gange (1901, 1905, 1906, 1908 & 1910). Braid nåede også at designe omkring 200 baner og var bl.a. involveret i redesigns af både Gleneagles og Carnoustie Golf Links.

Irvine Golf Club byder på en klassisk linksoplevelse med stenhårde fairways, gorsebuske (Tornblad), der sluger alle skæve slag og højtliggende greens med drilske ’run off’områder, der i den grad tester golfspilleren i det korte spil.

Øverst på siden kan du se en video (Fly-over) fra Irvine Golf Club. Bemærk det klassiske (Old school) layout og se, hvordan greens er bygget op som små hævede plateauer.

Nedenfor kan du se billeder fra de enkelte golfbaner, som er nævnt i artiklen, ligesom green fee prisen for august måned 2018 også oplyses. På linket under hvert billede kan du desuden læse mere om de enkelte baner og se billeder og videoklip.

Dundonald Links (Green fee 130 pund)

                    

Prestwick Golf Club (Green fee 150 pund)

                    

Gailes Links (Green fee 55 pund)

                    

Royal Troon Golf Club (Green fee 250 pund)

                    

Kilmarnock Golf Club (Green fee 75 pund)

                    

Irvine Golf Club (Green fee 60 pund)

Alle artikler

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…