Ny golfbane åbner på Mauritius

Af Søren Barnak | (Photo credit: Jacob Sjöman) | Publiceret 19-05-2023

Golfspillere med hang til storslåede golfoplevelser har noget at se frem til.

Senere på året åbner nemlig La Réserve Golf Links, der hører til Heritage Golf Club, Mauritius.

Mauritius er de senere år gået hen og blevet en særdeles populær golfdestination, og nu får golfspillere altså endnu en grund til at rejse mod syd, når vinteren hærger på de hjemlige breddegrader.

Den svenske golffotograf Jacob Sjöman har været forbi Mauritius, hvor han har taget en serie flotte billeder af den nye golfbane, som officielt åbner i slutningen af 2023, når der spilles AfrAsia Bank Mauritius Open på DP World Tour.

La Réserve Golf Links har fået en spektakulær placering tæt ud mod det Indiske Ocean

En gang imellem går der lidt inflation i at kalde en golfbane for en linksbane, og en garvet brite, eller for den sags skyld artiklens forfatter, vil måske næppe kalde La Réserve Golf Links for en linksbane.

 

 

Men derfor kan inspirationen jo sagtens være hentet fra de klassiske britiske linksbaner. Og det er nok også det som er tilfældet, for La Réserve Golf Links er nemlig designet af den tidligere vinder af The Open, Louis Oosthuizen, som i fællesskab med den anerkendte golfbanearkitekt Peter Matkovich har sat stregerne til dette mesterværk.

Med La Réserve Golf Links har de to hovedmænd bag designet forsøgt at fange ånden i linksgolf, mens man samtidig har haft stor respekt for at kreere et design, der tager højde for den autentiske stemning, som kun findes på Mauritius.   

Louis Oosthuizen, der ses stående til venstre på billedet ovenfor, siger således om den nye golfbane på Mauritius:

'La Réserve Golf Links er alt, hvad jeg drømte om det ville være - en dramatisk, udfordrende golfbane i ekstraordinære omgivelser med udsigt over Det Indiske Ocean'.

La Réserve Golf Links' byder både på forhøjede tees, infinity greens og spektakulære panoramaudsigter over Mauritius' tropiske bugter og sydlige kyster.

Golfbanen er allerede blevet besigtiget af DP World Tour, og der har været eksklusiv adgang til banen for en række tour spillere. Fra alle sider lyder tilbagemeldingerne, at den globalt set er blandt de bedste nye golfbaner, som er blevet anlagt i disse år.

La Réserve Golf Links’ bliver en eksklusiv medlemsbane, som dog også er åben for gæster, der bor på enten Heritage Le Telfair eller Heritage Awali Spa og Golf Resort

                    

 

Le Château Golf Course (Photo: Mark sampson)

Heritage Golf Club, Mauritius, råder i forvejen over Le Château Golf Course, der jævnligt er blevet kåret som den bedste golfbane i Det Indiske Ocean.

Med tilføjelsen af den nye La Réserve Golf Links, og en eksisterende 9-hullers academy course, bliver Heritage Golf Club den eneste golfdestination i Det Indiske Ocean, der kan prale af at have 45 golfhuller.

Golfbanerne ligger på et kæmpemæssigt areal, kaldet for Bel Ombre, hvor der også ligger to 5-stjernede luksusresorts, Heritage Le Telfair og Heritage Awali Spa og Golf Resort.

 

Alle artikler

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…