Kåring af Europas bedste golfoplevelse

Algarve, Portugal | Publiceret 03-12-2016

Det anerkendte portugisiske golfresort, Quinta do Lago er ved årets ’Oscar-uddeling’ indenfor golfverdenen netop blevet kåret som ’Europas bedste golfoplevelse, 2016’.

Ved samme lejlighed blev Portugal udråbt som ’Europas Bedste Golfdestination’.

Drømmer man om en golfrejse til Sydeuropa, så kan man godt begynde at indstille sigtekornet på Portugal og i særdeleshed Algarvekysten. For her finder man nogle af Europas bedste golfbaner.

Quinta do Lago er ikke ene om at skille sig ud. Også golfbaner som Onyria Palmares Golf og Monte Rei Golf & Country Club (klik på de to links for at se de mange flotte billeder) er med til at løfte standarden for golfbanerne i Portugal.

Quinta do Lago Resort består af 3 fremragende mesterskabsbaner, Quinta do Lago North Course, South Course og Laranjal. 

Resortet blev allerede i 2015 kåret af det britiske golfmagasin Today’s Golfer til at være det bedste golfresort i Portugal. Kåringen kom i kølvandet på en flerårig periode, hvor der var blevet investeret næsten 300 mio. kr. i resortet og dets faciliteter.

Blandt mange fremskridt var åbningen af et ultra moderne Paul McGinley Golf Academy med tilhørende TaylorMade Performance Center, det eneste af sin slags i den sydlige del af Europa.

Senest er der så også foretaget en totalrenovering af Quinta do Lago North Course, som har kostet i omegnen af 90 mio. kr. Layoutet på den nyrenoverede bane har Ryder Cup kaptajn Paul McGinley stået for i tæt samarbejde med den anerkendte amerikanske golfbanearkitekt Beau Welling. Klik her for at læse mere om de tre golfbaner.

GolfersGlobe’s anbefaling
Quinta do Lago Resort lægger vægt på, at gæsterne kan få sig en eksklusiv og luksuriøs ferieoplevelse. Det gøres bl.a. ved at tilbyde et såkaldt ’Dine with a Sommelier’ koncept på resortet nye gourmetrestaurant, Bovino Steakhouse.

Til resortet hører det 5-stjernede hotel, Hotel Quinta do Lago, og indenfor få minutters kørsel fra golfbanerne findes også det eksklusive Hotel Conrad.

Lader man sig indlogere på Hotel Conrad bliver golfferien næppe mere perfekt. Det elegante hotel har siden åbningen i 2012 sat nye standarder for luksushoteller på den portugisiske Algarvekyst.

Med inspiration fra Portugals mest berømte 1800-tals ejendomme er arkitekten lykkes med at skabe et imponerende hotel, der ligger med udsigt til det smukke portugisiske landskab.

Bor man på Hotel Conrad er der kun få minutters kørsel til de tre golfbaner. Hvad kan man så mere forlange på golfrejsen til Portugal.

Alle artikler

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

GolfersGlobe har været i Portugal, hvor vi har besøgt Algarvekysten. Læs i dag og i den kommende tid om vores oplevelser fra Portugal...

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS eksklusive Danmarkskort kan nu blive dit, når du deltager i Race to Thailand. Læs mere om GOLFMAPS sjove gaveide i artiklen her....