Her på GolfersGlobe har vi for ganske nylig skrevet om åbningen af La Réserve Golf Links, og Mauritius nyeste golfbane har da også tiltrukket sig masser af international mediebevågenhed.
Og ikke nok med, at banen er spået en fremtid blandt verdens bedste, og allerede nu bliver benyttet på DP World Tour til AfrAsia Bank Mauritius Open, så har åbningen af den nye superbane også medført, at Heritage Golf Club er rykket ind i det fine selskab og blevet en del af top-25 blandt verdens bedste golfresort.
Det fremgår af den seneste oversigt over Top 100 World Golf Resorts, som udgives af Golf World. Her er det luksuriøse golf- og strandresort på Mauritius klatret 16 pladser til en aktuel placering som nummer 25.
Med panoramaudsigt over havet fra hvert eneste hul på banen byder Det Indiske Ocean’s eneste moderne linksbane, La Réserve Golf Links, på mindeværdige øjeblikke og dramatiske golfoplevelser
"Åbningen af La Réserve Golf Links har forvandlet Heritage Resorts, Mauritius, til et af verdens største golfresorts", fortæller Chris Bertram, der er redaktør på Golf World's Top 100 Resorts.
"Tilføjelsen af en bane, der er lige så god som den originale, Le Château Golf Course, (billedet øverst i artiklen) er en game-changer for resortet. La Réserve Golf Links er et forbløffende mesterværk, der blander mindeværdige og dramatiske golfhuller med nogle visuelt helt igennem fremragende views."
La Réserve Golf Links er skabt i et samarbejde mellem den anerkendte banearkitekt Peter Matkovich og The Open Champion-vinderen Louis Oosthuizen. Heritage Golf Club er i dag den eneste 45-hullers golfdestination i Det Indiske Ocean
Banens design understreger Heritage Resorts' dedikation til at levere en uovertruffen golfoplevelse i et fantastisk landskab og på et niveau, som er i ren verdensklasse. Sådan lyder det fra Jonathan Menteath, der er general manager i Heritage Golf Club.
Heritage Le Telfair Golf & Wellness Resort
Heritage Golf Club råder i forvejen over Le Château Golf Course, der for niende gang er kåret som bedste golfbane i Det Indiske Ocean, samt de to 5-stjernede strandresorts, Heritage Awali og Heritage Le Telfair, hvor sidstnævnte er medlem af Small Luxury Hotels of the World.
Heritage Awali Golf & Spa Resort
Heritage Resorts stræber efter at være en af verdens mest eftertragtede golfdestinationer, og den seneste indlemmelse i Top-25 blandt verdens førende resorts ser Heritage Golf Club, som en anerkendelse af det stykke arbejde som er blevet udført.