Er det her årets flotteste flyover video?

North Island, New Zealand, New Zealand | Publiceret 09-08-2018

De to store internationale golfmedier har for vane at offentliggøre Top-20, Top-50 og sågar Top-100 lister over golfbaner i diverse lande.

Redaktionen bekendt er det endnu ikke blevet en trend at lave ranglister over de bedste golfbane videoer, men skulle GolfersGlobe komme med deres bud på en sådan liste ville videon fra Tara Iti Golf Club på New Zealand helt sikkert være en af kandidaterne til at toppe listen.

Det er det amerikanske golfmagasin Golf Digest’s redaktør Thomas L. Friedman, der har lavet en fantastisk flot flyover fra golfbanen, som efter at være åbnet i 2015 allerede er rangeret på en 6. plads på magasinets ’World’s 100 Greatest Golf Courses’.

Selvom New Zealand ligger på den anden side af jordkloden, så vil det med garanti kunne sætte gang i rejsedrømmene, når man ser, hvilket vidunderligt golfanlæg der er tale om.

Banen, der ligger på nordøen af New Zealand, ejes af en amerikansk multimillionær og er designet af amerikaneren Tom Doak, der også har tegnet mesterværker som Barnbougle Dunes på Tasmanien og en anden newzealandsk bane, Cape Kidnappers, der også er kendt for at være blandt verdens bedste.

Man skal dog ikke gøre sig mange forhåbninger om at spille netop denne golfbane, da den kun er åben for medlemmer og deres gæster. Og dog – man kan faktisk skrive til klubben og anmode om et besøg, og klubben vil så tage stilling til om det kan lade sig gøre eller ej. Man skal dog være klar over, at der udelukkende kan blive tale om én runde golf og at chancerne forøges, hvis man vælger at tilbringe et par nætter i en af klubbens luksuriøse cottage.

Men under alle omstændigheder er det spændende at se, hvordan en golfbane kan tage sig ud, når de økonomiske rammer og landskabet er til stede. Så se med i videoen øverst på siden.

Alle artikler

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS eksklusive Danmarkskort kan nu blive dit, når du deltager i Race to Thailand. Læs mere om GOLFMAPS sjove gaveide i artiklen her....

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...