Berømt golfresort åbner 9-hullers bane

Publiceret 07-09-2020

Det siges at næsten en tredjedel af verdens (oprindelige) linksbaner ligger i ’The Republic of Ireland’.

Der er mange om buddet, når det gælder kåringen af Irlands bedste linksbaner, og selvom Ballyliffin Golf Club i Inishowen, County Donegal, ikke har 100 års historie bag sig, så er de to golfbaner, Glashedy Links og Old Links, alligevel at regne blandt Irlands bedste.

Ballyliffin Old Links

Har man én gang besøgt de to linksbaner ved Emerald Isle, så er det et af de steder, man drømmer sig tilbage til.

Og nu er der kommet endnu en god grund til at besøge Ballyliffin Golf Club, for klubben har nemlig tilføjet endnu 9 huller til det i forvejen imponerende golfanlæg.

9-hullers banen - en ægte linksbane i miniformat - har fået navnet Pollan Links. Hullerne varierer i længde fra 82 til 132 meter, og de 9 huller er enten et oplagt ’add on’ efter en 18-hullers runde på enten Glashedy Links eller Old Links eller en spændende udfordring for nybegyndere.

Arkitekten bag Pollan Links er den tidligere golfskribent Pat Ruddy, som også har sat stregerne til Glashedy Links, der åbnede i 1995 og som var vært for europatour turneringen Irish Open i 2018.  

Pat Ruddy har også være involveret i redesignet af Old Course i Ballyliffin Golf Club, som oprindeligt åbnede som en 9-hullers bane i 1970 og siden blev udvidet til 18 huller i 1973. I 2006 blev banen opgraderet af Sir Nick Faldo.

Pollan Links, der betegnes som den perfekte short game test, har alt hvad der skal til for at få en god golfoplevelse og skærpe spillet på den korte distance. Fra tee skal der både tages højde for greens, bunkers samt drilske run off områder.

GolfersGlobe har tidligere besøgt Ballyliffin Golf Club, der ligger i det nordvestlige Irland godt 4 timers kørsel fra Dublin. Dengang spillede vi Glashedy Links (1995), der er anlagt i det vilde og vindblæste klitlandskab.

Glashedy Links

Vores anmeldelse gik dengang på, at der er tale om topklasse golf på en fremragende, men også særdeles svær linksbane.

Ifølge de lokale er der med The Old Links og Glashedy Links 36 gode grunde til at komme til Ballyliffin. Med åbningen af Pollan Links er tallet steget til 45.  

I den nærliggende by er der liv og glade dage, og de små pubber fyldes hver weekend til bristepunktet, når der spilles op til musik og dans blandt de lokale. '19. hul oplevelsen' er helt sikkert noget af det man husker lige så tydeligt som spillet på de to fremragende linksbaner, og som de siger i Irland - 'You name it, Ireland has it'.

Alle artikler

Tag med til finalen i Thailand

Tag med til finalen i Thailand

MATCHTUR: Vi har sammensat en matchtur fra den 4-15. november (10 nætter) til Hua Hin. Tag med og deltag i finaleturneringen i Thailand...

Loch Lomond fortsætter sponsorat

Loch Lomond fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: For syvende år i træk er det skotske whiskybrand, Loch Lomond med som sponsor ved Race to Thailand...

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)