Angkor Wat er et must visit

Phnom Penh, Cambodia | Photo credit: tourismcambodia | Publiceret 05-05-2023

Angkor Wat er et berømt tempelkompleks i det nordvestlige hjørne af Cambodia. Templet ligger lige nord for Siem Reap, der er den næststørste by i Cambodia.   

Tempelkomplekset, der stammer tilbage fra begyndelsen af det 12. århundrede, blev opført af kong Suryavarman II.


Wat er Khmer-navnet for tempel (den franske stavemåde er "vat"), som sandsynligvis blev tilføjet til "Angkor", da det blev et Theravada-buddhistisk monument

Det er almindeligt accepteret, at Angkor Wat var et begravelsestempel for kong Suryavarman II og orienteret mod vest for at tilpasse sig symbolikken mellem den nedgående sol og døden.

Det siges, at mere end 300.000 arbejdere og 6.000 elefanter var involveret i byggeriet, som tog mere end 30 år at fuldføre.

 

 

Angkor var i tidernes morgen hovedstad i Khmer riget, som dækkede Cambodja og som strakte sig ind i både Siam, Vietnam og Laos.

Angkor Wat, der er verdens største religiøse tempelkompleks, er i dag Cambodias største turistattraktion og med på UNESCO’s verdenarvsliste.

Besøger man Angkor Wat er det en god ide at bruge en lokal guide, som kan fortælle om templets enestående historie

                    

TIPS TIL GOLFREJSEN: 

Bor man på Zannier Hotels Phum Baitang er man tæt på at være nærmeste nabo til det smukke gamle tempelbyggeri.

Mange som vælger at tage på en golfrejse til Cambodia, vil gerne kombinere dagene på golfbanen med kulturelle oplevelser, og her er Angkor Wat en oplagt mulighed.

              

Angkor Wat er et arkitektonisk mesterværk. Det består bl.a. af fem berømte tårne, hvoraf det centrale tårn fra jordniveau til toppen strækker sig 213 meter op mod himlen. Bevæger man sig op på toppen afslører layoutet af Angkor Wat sig på bedste vis. Udsigten er et skue af skønhed, der viser khmerernes arkitektoniske formåen.

Efter 1432, da hovedstaden flyttede til Phnom Penh, blev Angkor Wat passet af buddhistiske munke

På afstand ser templet blot ud til at være en kolossal stenmasse på ét niveau, men når man kommer tæt på, afsløres en række forhøjede tårne, overdækkede gallerier, kamre, verandaer og gårdhaver på forskellige niveauer. Altsammen forbundet med trapper.

Angkor Wat er ofte blevet kaldt et arkitektonisk mesterværk og et fint eksempel på klassisk Khmer-arkitektur.

Megen af den indre strukturer og de mange gårdrum er formet som kors, og byggeriets perfektion i komposition, balance, proportioner, relieffer og skulpturer gør det til et af de fineste monumenter i verden.

Betydningen af Angkor Wat er så stor, at templet indgår som en del af Cambodjas flag

Når man kommer indenfor på selve tempelområdet, vil bl.a. kunne se, hvordan den inderste gallerimur har et utal af velbevarede relieffer med scener fra hinduernes skrifter.

I et af gallerierne ses over 1.500 Apsaras (himmelske dansere), der står langs væggene og byder på endeløs visuel og åndelig fortryllelse. De smukke relieffer, som ved deres skønhed tiltrækker og fastholder de besøgendes opmærksomhed, består af 1.200 kvadratmeter sandstensudskæringer.

Detaljerigdommen gør det til en af verdenskunsten mange vidundere.

                    

Når man. besøger Cambodia og Siem Reap, er der to golfbaner, som er værd at spille i dette område. Den ene er Phokeethra Country Club (billedet ovenfor) og den anden er Angkor Golf Resort. De ligger henholdsvis 20 og 10 km. fra Angkor Wat, og dermed også i nogenlunde samme afstand til Zannier Hotels Phum Baitang.

                    

REJSETIPS: 

En golfferie til Cambodia kan kombineres med nogle dages badeferie ude langs med kysten. Men Siem Reap er også kun en times flyvning fra Bangkok, så det kan også være en oplagt mulighed at kombinere golfferien til Cambodia med nogle dages ophold i Thailands hovedstad. 

Endelig kan det også anbefales, at rejse mod øst og besøge Danang-området i Vietnam. Danang ligger ud mod havet og her finder man bl.a. nogle af Vietnams allerbedste golfbaner. 

 

Alle artikler

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…