Ny golfbane spås plads blandt Asiens bedste

Phnom Penh, Cambodia | Publiceret 21-11-2020

I Cambodia udvikler golfsporten sig med små skridt modsat nabolandet Vietnam, hvor udviklingen buldrer afsted. I Vietnam står store navne som Greg Norman, Sir Nick Faldo og Rober Trent Jones JR. nærmest på nakken af hinanden for at få anlagt de nyeste og de bedste golfbaner.  

Baner som Hoiana Shores Golf ClubKN Golf Links og FLC Ha Long Bay er eksempler på i hvilken retning udviklingen går.

Knap så stærkt går det altså i Cambodia. Landet er også væsentligt mindre, så der er derfor sandsynligvis en god forklaring på, hvorfor Cambodia kun råder over omkring 10 golfbaner. Men for golfspillere med hang til at spille under eksotiske og fremmedartede forhold er der nu godt nyt.    

For i efteråret åbnede der endnu en ny golfbane i Vattanac Golf Resort i Phnom Penh, Cambodia. 

Vattanac Golf Resort rådede i forvejen over East Course og kan altså nu føje West Course til som den nye golfbane.  

Som på East Course findes der også på West Course mini modeller af templer og andre arkitektoniske bygningsværker fra Khmerriget (Fra 9. til det 15. århundrede). Undervejs på golfrunden ses således både modeller af Angkor Wat, Preah Vihear og Bayon-templerne.   

 

 

På 7. hul ses endvidere en statue af King Jayavarman VII (billedet øverst i artiklen), der var en af Khmerrigets mest betydningsfulde konger. Banen har et unik layout og er en hyldest til Cambodias historie og kultur.   

West Course er den mest udfordrende af de to baner, og den spås allerede nu en fremtid, ikke blot som en af Cambodias bedste golfbaner, men på sigt også som en af de bedste i Asien. Sådan lyder det i hvertfald fra Mr. Vattanac, der er manden, som ejer resortet samt fra Troon International, der står for driften og markedsføringen af golfbanerne, East og West Course i Vattanac Golf Resort.

Terrace of Elephants

Med to golfbaner i spil tages der nu hul på at udvikle Vattanac Golf Resort yderligere og løfte det til næste niveau. Det betyder bl.a., at der vil blive tilføjet et moderne klubhus samt hotel, og endelig så begynder også anlæggelsen af en golfakademi, som på sigt skal være med til at udvikle golfsporten i Cambodia.

INFO: Ifølge Vattanac Golf Resort koster det 155 US dollars (Weekend - 190 dollars) at spille en af de to baner. Prisen inkluderer caddy og buggy, hvilket er obligatorisk.  

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!