Destinationer Uganda
Om Uganda
Uganda ligger midt på Ækvator i det østlige Centralafrika. Landet støder op til Victoriasøen og blandt nabolandene findes bl.a. Kenya.
Uganda, der ofte kaldes for Afrikas perle, er mest kendt som en ’wild life’ destination, hvor turister kommer for at opleve den grønne og frodige smukke natur og for at komme helt tæt på de truede bjerggorillaer.
På grund af landets placering kan rejser til Uganda foretages hele året rundt. Dog skal man være opmærksom på, at det meste regn falder i perioderne fra marts - maj og fra oktober til november.
Landet besøges hvert år blot af lidt mere end 1 mio. turister, og Uganda er altså på ingen måde belastet af nogen form for masseturisme.
En lang række rejsebureauer arrangerer ture til Uganda, hvor bl.a. riwer rafting på Nilen og storslåede wild life oplevelser er en del af programmet.
I Uganda kan man opleve regnskoven, savannen og bl.a. Mount Stanleys i Rwenzori bjergkæden der med sine 5.109 meter er Afrikas tredje højeste bjerg.
Golf i Uganda
Endnu er golf ikke det som lokker turisterne til. Men der findes faktisk også omkring 20 golfbaner i Uganda.
Den første golfbane blev anlagt lige syd for hovedstaden Kampala ved Entebbe helt tilbage omkring 1900-tallet.
I dag findes der flere golfbaner i den centrale del af Uganda, heriblandt Lake Victoria Serena Golf Club, Entebbe Golf Club, Uganda Golf Club, Palm Valley Golf Club og Namulonge Golf Club.
De to førstnævnte regnes for at være landets bedste golfbaner.
I området lidt nord for Kampala ligger der baner som Lugazi Golf Club og Jinja Golf Club og længst mod syd ikke langt fra Bwindi National Park, hvor gorillaerne blandt kan opleves, finder man landets tredjebedste golfbane, Garuga Golf Course.
Bwindi National Park er i øvrigt på FN’s liste over verdens naturarv, og et besøg her kan altså fint kombineres med en runde golf på en af Ugandas bedste golfbaner.