• Prag, Tjekkiet

    Se kort >

Danmarks førende golfrejsesite

59 lande og mere end 120 destinationer verden over

Mere end 2.700 hoteller og golfbaner

Vælg hotel og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Prag

Tjekkiet oplever i disse år en stigende interesse fra omverdenen og flere og flere turister fra hele verden strømmer til det tidligere østland for bl.a. at opleve byens smukke hovedstad.

Prag er indbegrebet af historie og med gamle, flotte jugendstilsejendomme og en velbevaret bymidte, Staré Mesto, er det som at bevæge sig rundt i en filmkulisse.

Karlsbroen og Prags gamle borgkompleks er helt sikkert værd at bruge lidt tid på og ellers kan man bevæge sig rundt i byens gamle områder, hvor tidligere paladser og kapeller i dag er lavet om til små listige barer og gode restauranter.

Faktum er, at Prag er en af Europas mest charmerende hovedstæder, som byder på masser af underholdningsmuligheder, hvis man vælger at tage på en forlænget golfweekendtur til Tjekkiet.

Nedenfor finder du en miniguide, der giver dig en række rejsetips til, hvad du kan opleve på golfferien til Prag.

Prags borg
Borgen, der er fra 870, troner på højdedraget nord for Moldau-floden. I mere end 1000 år har den fungeret som hjemsted for en endeløs række af statsoverhoveder. Under blandt andet Trediveårskrigen (1618-48) skete der store skader på bygningsværket. Siden blev borgen genopbygget og fremstår i dag som et smukt bygningsværk med streng symmetri og rene, lige linjer. I forbindelse med borgen ligger også Sankt Vitus-katedralen, et imponerende bygningsværk, som kan opleves indvendigt og hvor man bl.a. kan se en lang række imponerende mosaikker og det smukt udsmykkede St. Wencel Kapel.

Det Astronomiske Ur 
På Prags gamle rådhus findes de berømte Astronomiske Urs figurer, der hver time annoncerer at endnu en time er gået. På pladsen foran rådhuset samles store flokke af turister for at opleve det lille optrin.

Prags Eiffeltårn
I Prag findes en minikopi af Eiffeltårnet fra Paris. Miniatureudgaven af det originale tårn står på toppen af Petrin-højen og blev opført i 1891. Det er kun en femtedel så højt, som det originale tårn fra Paris, men da det ligger på en høj, så rager det hele 318 meter i vejret i forhold til havets overflade. Turen til toppen af Petrin-højen kan foregå med kabelbanen og oplevelsen er helt i særklasse.

Karlsbroen - byens vartegn
Karlsbroen er et af Prags vartegn. Broen, der blev påbegyndt i det 13. århundrede, men først stod færdig i det 15. århundrede, besøges hver dag af tusindvis af turister. På broen opholder sig både musikkere og kunstnere, som er med til at skabe masser af leben. Det bedste tidspunkt at opleve broen kan derfor være en tidlig morgentime eller på en romantisk aftentur, hvis man vil opleve stilheden og nyde udsigten ud over byen og de mange pastelfarvede bygninger, der ligger langs floden.

Den berømte bro krydser Moldau floden og udgjorde engang en vigtig handelsrute mellem øst og vest Europa. Broen er i dag udsmykket med 75 statuer, som blev bygget i 1600-1800 tallet. Den mere end 500 meter lange bro indeholder også 16 søjler og 3 tårne, og Old Town brotårnet regnes for at være blandt Europas smukkeste brotårne.

Den gyldne stad
En tur til Prag er ikke fuldendt uden at man bruger lidt tid på at smage på en af byens største turistattraktioner, det tjekkiske øl. Den tjekkiske befolkning er det mest øldrikkende folk i Europa (mere end 150 liter øl årligt pr. indbygger), og når den første forårssol viser sig i Prag åbner byens mange ølhaver og supplerer dermed de godt og vel 20.000 ølstuer og barer, som holder åbent året rundt.

De mest kendt ølmærker tæller producenter som Pilsener Urquell, Budvar, Gambrinus og Staropramen, men der findes faktisk næsten 500 forskellig slags øl i Tjekkiet. Når øllet flyder fra hanerne er der fest og farver i Prag og de gyldne dråber, som fås i et utal af variationer, har måske været med til at give byens tilnavnet ’Den Gyldne Stad’.

Klik her for at læse en guide til nogle af Prags mange ølbarer.

Læs mere om Prag her

Artikler