Tilbage til Det sydlige Sverige
Hotel Tylösand
Det sydlige Sverige, Sverige
Det svenske badehotel, Hotel Tylösand ligger blot 50 meter fra stranden i Tylösand.
Hotellet, der blev grundlagt i 1906, er en svensk klassikker og et perfekt sted at bo, hvis man er på golfferie eller forlænget weekend i Sverige og ønsker at bo tæt på golfbaner som Halmstad Golfklubb og Båstad Golfklubb.
Hotel Tylösand kan nås på et par timers kørsel fra København og er således en oplagt kør-selv-destination for danske golfspillere, som vil forkæle sig selv med et spa- og gourmetophold og samtidig bo tæt på nogle af Sveriges ældste og mest berømte golfbaner.
Hotellet råder over flere restauranter, Restaurant Tylöhus, Leifs bar & grill, Bettans bar og Titus Tapas, som tilbyder gæsterne at vælge restaurant efter smag og behag. Gastronomien er helt i top, og anmelderne har bl.a. kaldt Hotel Tylösand for det perfekte gourmet getaway.
Hotellet har en prisbelønnet spa-afdeling, og er man kunstinteresseret er der noget at se frem til, da Hotel Tylösand råder over en imponerende kunstsamling på mere end 450 værker.
At der er stil over er ingen tilfældighed. Hotel Tylösand ejes nemlig blandt andet af Per Gessle, den ene halvdel af det succesrige svenske band Roxette, og Per Gessle hører dermed til i superligaen indenfor den svenske kendisverden.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
Besøg Hotel Tylösand her