Tilbage til Det sydlige Sverige
Barsebäck Golf & Country Club
Det sydlige Sverige, Sverige
4,5
GolfersGlobe bedømmelse
Prisklasse
Barsebäck Golf & Country Club (1969) er et flot og velplejet golfanlæg i europæisk topklasse, og mesterskabsbanen Masters Course regnes da også for at være et af Europas bedste golfanlæg.
Barsebäck Golf & Country Club har lagt fairways til en lang række Europatour turneringer, og i 2003 blev Masters Course benyttet til Solheim Cup.
Det var også på Barsebäck, at en ung Thorbjørn Olesen tilbage i 2009 slog igennem, som blot 19-årig og i Europatour turneringen SAS Masters sluttede på en delt 4. plads.
Masters Course er en fremragende kombination af skovhuller, seasidehuller og enkelte parkbanehuller. 9., 10. og 11. hul løber uden langs med havet, og herfra bevæger man sig igen ind i skoven og spiller her nogle fantastiske afslutningshuller.
Både Masters Course og Donald Steel står altid knivskarpt med et græstæppe af bløde fairways og en finish, som ikke kan andet end at vække begejstring.
Til Barsebäck Golf & Country Club hører der gode træningsfaciliteter, en velassorteret proshop og et hyggeligt klubhus med udsigt til banen og havet og med mulighed for at spise en godt måltid mad.
Besøg Barsebäck Golf & Country Club her