Tilbage til Edinburgh & East Lothian
North Berwick Golf Club
Edinburgh & East Lothian, Skotland
The North Berwick Golf Club blev stiftet i 1832 (klubhuset er fra 1880 og renoveret i 2008), og man kan som golfspiller godt forberede sig på en oplevelse ud over det sædvanlige, når man vælger at spille West Links course, som klubbens bane hedder.
Banen ligger med et fantastisk sceneri lige ved den lille kystby North Berwick og lige fra 1. hul til 19. hul er som en vandring gennem historien. Det er således den tredjeældste bane i verden, hvor der stadig spille på de oprindelige fairways. Kun St. Andrews og Musselburgh (Old) er ældre i den henseende.
West Links course er en vidunderlig mesterskabsbane, som vil teste selv de bedste spillere. Som traditionen byder sig på gamle linksbaner starter man og slutter man ved klubhuset. Samtlige huller har navne som Sea, Trap, Bunkershill og Perfection. og havet er i spil på 6 huller, hvor stranden udgør én stor hazard. Banens forløb er 9 huller ud og 9 huller hjem. Hullerne løber langs med fjorden Firth of Forth, og flere steder krydses fairways af gamle, historiske stengærde.
Green fee kan books via klubbens hjemmeside, men vær opmærksom på, at gæster kun kan spille på visse tidspunkter af dagen.
Besøg North Berwick Golf Club her