Destinationer Kroatien
Om Kroatien
Kroatien, der tidligere var en republik i Jugoslavien, ligger i Centraleuropa og vender ud mod Adriaterhavet.
Kroatien er blevet kaldt for Adriaterhavets perle og er et land, der er kendt for de små øer og det krystalklare vand som hvert år får turisterne til at valfarte hertil for bl.a. at nyde det skønne natur og varme klima.
Turismen har således kronede dage i Kroatien om end golfturismen stadig er i sin vugge.
Det er nemlig de færreste, der rejser til Kroatien på golfferie, og det har sin naturlige forklaring. For der findes kun ganske få golfbaner i et land, hvor potentialet ellers er stort.
En række golfbaner er på tegnebrættet, bl.a. en bane, som Jack Nicklaus står bag, men alle banerne er først noget, som bliver en realitet ud i fremtiden.
De baner, som findes i dag, og som er 18- hullers baner er Pula Golf Club, Zagreb Golf & Country Club og Golf Adriatic, hvoraf sidstnævnte betragtes som Kroatiens bedste golfbane.