The Addington Golf Club
London (Syd), England
The Addington Golf Club (1913) ligger lidt udenfor London i sydgående retning.
Banen står stort set, som da den blev anlagt for mere end 100 år siden. Oprindeligt lå der to golfbaner, New Course og Old Course, men New Course måtte vige pladsen for et større byggeprojekt.
Men selvom designet på den historiske heathland bane ikke har ændret sig, så har naturen alligevel været med til at forandre spilleoplevelsen. Gamle fotos afslører, at der var langt færre træer, da banen blev anlagt og med tiden er greens blevet væsentligt mindre.
I 2019 blev det derfor besluttet at føre banen tættere på det oprindeligt udtryk ved at fælde træer og gøre greenområderne større.
Den nuværende bane har nogle helt særlige kendetegn. Lyngen, de gamle fyrretræer og den sandede jordbund, som sikrer en tør og spilbar bane året rundt.
Banen kan sagtens gås rundt, men buggies er tilgængelige, hvis man ønsker det. Der hører ingen driving range til banen, men til gengæld har klubben det, som de kalder for et par 4 opvarmningshul, som altså kan spilles, inden runden går igang.
The Addington Golf Club er i dag rangeret i top-30 blandt Englands bedste golfbaner.
- Antal huller 18
- Driving Range Nej
- Putting Green Ja
- Buggy er nødvendig Nej
- Restaurant Ja
- Banetype Heatlandbane
- Pro shop Ja