Tilbage til Puerto Plata
Playa Grande Golf Course
Puerto Plata, Den Dominikanske Republik
Playa Grande Golf Course ligger i nogle fantastiske omgivelser midt i den uberørte natur, og det virker som om, at alle naturens elementer, himmel, jord og vand synes at være tænkt ind i dette vidunderlige golfdesign.
Playa Grande Golf Course ligger i et af de mest eksklusive områder i Caribien.
Stregerne til banen er sat af Robert Trent Jones Sr., som på nordkysten af Den Dominikanske Republik har anlagt en golfbane direkte ud til Atlanterhavet. Fra mange af banens huller er der frit kig til den smukke kyststrækning.
De bølgende fairways er flere steder flankeret af majestætiske palmetræer, og i baggrunden ses de grøntklædte bjerge. Banen har siden åbningen i 1997 opnået et ry som Caribiens svar på Pebble Beach.
Forklaringen skyldes selvfølgelig, at over halvdelen af banens huller løber ude langs med kysten, hvilket giver nogle formidable golfoplevelser.
Banen er senest blevet renoveret af Robert Trent Jones Jr. i 2015. Klik i BILLEDGALLERIET og se de flotte billeder fra Playa Grande Golf Course.
Besøg Playa Grande Golf Course her