Destinationer Belgien
Om Belgien
Belgien er måske nok mest kendt for deres øl og chokolade, men rent faktisk så findes der næsten 100 golfbaner i Belgien.
Flere af disse baner hører til blandt nogle af Europas bedste og flere bærer titlen ’Royal’. Den fornemme titel hænger dog ikke uløseligt sammen med banens kvalitet eller niveau, men skyldes, at alle golfbaner, som runder 50 år automatisk får tildelt den royale titel.
En af de mest spændende områder at besøge, når golfferien går til Belgien er Flandern. Det er også her at man finder den pulserende by, Brügge, som netop er kendt for sin øl og de mange steder, hvor man kan få sig en gang moules frites på belgisk maner.
Her på siden præsentere vi med ord og billeder nogle af Belgiens bedste golfbaner, så du kan finde inspiration, hvis du planlægger en golfferie hertil.