Portugisere offentliggør kæmpe millioninvestering

(Foto: DETAILS & Dom Pedro Vilamoura) | Publiceret 29-04-2024

Det 5-stjernede portugisiske Dom Pedro Hotels & Golf Collection har i årtier været blandt europæiske golfspilleres foretrukne destinationer.

Men godt er heldigvis ikke altid godt nok, så nu skal en større millionindsprøjtning være med til at sikre, at både hoteller og golfbaner fastholder deres position, som et sted der er umuligt at komme udenom, når golfferien til Portugal skal planlægges.

 

 

Dom Pedro Hotels & Golf Collection ligger i Vilamoura, og til resortet hører der 5 golfbaner, herunder The Old Course (kåret blandt Portugals 10 bedste golfbaner) og DP World Tour banen, Dom Pedro Victoria Golf Course, som begge er en del af de større renoveringsplaner.

Afslutningshullet på Dom Pedro Victoria Golf Course

The Old Course fra 1969 er den næstældste golfbane på Algarvekysten, og her har ejerne allerede pumpet mere end 65 mio. kr. i baneforbedringer.

I 2023 blev der spillet 1,4 mio. runder golf fordelt ud på alle baner på Algarvekysten. På billedet ses 6. hul på Vilamoura Old Course

I skrevne stund er det Dom Pedro Victoria Golf Course, der står for tur, og banen, hvor Lucas Bjerregaard vandt Portugal Masters tilbage i 2017, forventes at genåbne i begyndelsen af 2025.  

Dom Pedro Hotels & Golf Collection, eller Vilamoura, som mange blot kalder det, er som sagt et yderst populært produkt på hylden. Det skyldes bl.a., at der er masser at foretage sig mellem golfrunderne.  

Selve Vilamoura by er nemlig en luksusdestination med lystbådehavn, butikker, restauranter og barer og dermed er der rig mulighed for ’aftergolf’.  

Dom Pedro Hotels and Golf Collection råder både over en række hoteller og ferielejligheder og med adgang til flere endnu golfbaner i området er destinationen oplagt både for individuelle rejsende samt (pro)grupper.

Alle artikler

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

GolfersGlobe har været i Portugal, hvor vi har besøgt Algarvekysten. Læs i dag og i den kommende tid om vores oplevelser fra Portugal...

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...