Penha Longa hædret med Michelin-stjerne

Cascais-Estoril (Lissabon), Portugal | Publiceret 07-12-2016

Ved den årlige uddeling af de prestigefyldte Michelinstjerner kunne Restaurant LAB bryde ud i jubel, da det blev offentliggjort, at restauranten havde fået tildelt sin første Michelinstjerne. 

Med den nyvundne stjernestatus manifesterer det 5-stjernede golfresort sig som et af Portugals førende gourmethoteller.

Den eksklusive og intime signaturrestaurant, med blot 22 pladser, er garant for innovative gourmetoplevelser fremført af den spanske stjernekok Sergi Arola, der har en fortid på restaurant El Bulli.

Michelinstjernen er en anerkendelse af halvandet års målrettet arbejde, hvor Sergi Arola sammen med Milton Anes og det øvrige team har budt hotelgæster og gæster udefra på subtile spiseoplevelser og hævet barren betragteligt for, hvad man kan forvente af et køkken på et golfresort.

Men Penha Longa er heller ikke noget almindeligt golfresort. Det er eksklusivt og sofistikeret, og Restaurant LAB er udtryk for en filosofi, hvor det handler om at tilbyde et livsstilsophold, hvor gæsten bl.a. kan opleve gyldne øjeblikke, når aftenens menu skal indtages.

Sergi Arola har, som det hedder i bedømmelsen fra Michelin Guiden, bragt en personlig fortælling til Sintra regionen, på samme vis, som han har gjort det steder som Abu Dhabi, Mumbai, Verbier, Barcelona og Madrid.

Fra det store åbne køkken udgår den ene karakterfulde servering efter den anden. Tasting menuer kaldes det og fås i tre forskellige udgaver, der bl.a. indeholder ravioli med tigerrejer og stør kaviar, hummer i forskellige varianter og delikate udskæringer af Anguskød.

Restaurant LAB er blevet et sted, der er garant for den enkle velsmag. Et sted, hvor man med udsigten til golfbanen oplever, hvordan drømmen om det gode liv bliver til virkelighed.  

For at det hele ikke nu bare skal handle om mad, så har restauranten også et særdeles vanedannende vinkort med hele 550 forskellige vine fra hele verden.

Ved uddelingen af Michelinstjerner i 2016 fik Portugal tildelt i alt 26 af slagsen, og der er således masser af god grund til at tage på en golfrejse til Portugal, hvis man søger kombinationen af golf og gourmet.

 

Alle artikler

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS eksklusive Danmarkskort kan nu blive dit, når du deltager i Race to Thailand. Læs mere om GOLFMAPS sjove gaveide i artiklen her....

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...