Ny turnering med skotsk linksgolf

Publiceret 13-01-2015

Er man helt vild med links-golf eller har man bare lyst til at prøve denne særlige golfdisciplin, er chancen her nu for at deltage i en links-turnering i Skotland.

”Scottish Golf & Whisky Galore Tournament” er en 72 hullers stableford-turnering på fire forskellige links-baner i det sydvestlige Skotland i omegnen af den kendte whisky-by Campbeltown på halvøen Kintyre.

Turneringen, der er åben for både herrer og damer, gennemføres fra den 16. til 21. august 2015.

Golfrunderne spilles på banerne Machrihanish Dunes (billedet ovenfor), Machrihanish Golf Club, Dunaverty Golf Club samt i Shiskine Golf Club på naboøen Arran.

Der vil være præmier til vinderne for hver af de fire dage samt for hele turneringen.

Udover de fire golfrunder er der indlagt to besøg på nogle af egnens whiskydestillerier og whiskysmagning. Kendere vil vide, at det er her nogle af Skotlands berømte Island single malt whiskies, Springbank og Glen Scotia, kommer fra.

Der er desuden lagt en dag ind, hvor man som deltager har mulighed for sightseeing på egen hånd. Det kunne være en tur til halvøens sydspids, Mull of Kintyre, som Paul McCartney har gjort berømt med sin smukke sang af samme navn. Der er blot 20-25 km gennem skotsk højland fra Campbeltown til Mull of Kintyre.

Man indlogeres på to typisk skotske hoteller, Ugadale Hotel ved kysten i Machrihanish og Royal Hotel ved havnen i Campbeltown.

Prisen for arrangementet inkl. 6 overnatninger med bed & breakfast (Full Scottish Breakfast) koster £749,-

Yderligere om turneringen kan ses på: www.platinumgolfscotland.com/scottish-golf-whisky-galore-tournament

Tilmelding kan ske på: enquiries@platinumgolfscotland.com

Alle artikler

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

GolfersGlobe har været i Portugal, hvor vi har besøgt Algarvekysten. Læs i dag og i den kommende tid om vores oplevelser fra Portugal...

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS eksklusive Danmarkskort kan nu blive dit, når du deltager i Race to Thailand. Læs mere om GOLFMAPS sjove gaveide i artiklen her....