Ny fotoserie får britisk linksbane til at stråle

Af Søren Barnak | Photo credit: Jason Livy | Publiceret 08-08-2019

Prince’s Golf Club i Sandwich Bay er nabobane til den noget mere berømte Royal St. George’s, der som bekendt lægger fairways til the Open i 2020.    

Prince’s Golf Club, der er fra 1906 og dermed hører til blandt Englands ældste golfbaner, består af tre 9-hullers sløjfer, Himalayas, Shore og Dunes.

I 1932 blev Prince’s Golf Club brugt til The Open, og dengang var vinderen Gene Sarazen. Amerikaneren havde sin storhedstid i 1920’erne og 1930’erne og som én ud af blot fem spillere prøvede Sarazen at vinde samtlige fire majors og dermed lave en 'Career Grand Slam'.

I 2018 gennemgik Prince’s Golf Club’s Himalayas-sløjfe (billederne i denne artikel) en gennemgribende renovering, som løftede de 9 huller op blandt de bedste linkshuller i England. Arbejdet blev udført af golfbanearkitekterne Mackenzie & Ebert, der bl.a. også fungerer som rådgiver for 7 ud af 10 The Open baner; Royal Lytham og St Annes, Royal St. George's, Royal Troon, Royal Liverpool, Royal Birkdale, Carnoustie, Turnberry og Royal Portrush.

Siden er arbejdet med også at forbedre Shore og Dunes gået i gang, og klubben forventer, at alle tre sløjfer er færdigrenoveret i foråret 2020. Det vil sige tids nok til, at alverdens golfspillere, professionelle, såvel som amatører kan spille en runde på nabobanen til The Open.   

For at vise omverdenen hvad den østlige kyststrækning af Kent har at byde på rent golfmæssigt har golffotografen Jason Livy taget en række smukke billeder fra Himalayas.

Billederne afslører, hvilket unikt landskab, der er tale om, og billedserien er ifølge klubbens general manager, Rob McGuirk, kulminationen på det arbejde som begyndte tilbage i 2018.   

                             

Info: Prince’s Golf Club benyttes i dag som kvalifikationsbane til The Open. I forbindelse med banen ligger The Lodge at Prince’s, hvor man kan overnatte samt spise (godt) og hygge sig i baren.    

Fra The Lodge at Prince’s er der udsigt både til Sandwich Bay og til golfbanerne, Prince’s Golf Club og Royal St. George's.

GolfersGlobe har tidligere besøgt Kent-området og har skrevet en artikel fra vores tur. Den kan læses i vores rejsemagasin på linket HER.

Alle artikler

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…