Lofoten Links med vilde vækstplaner

Photo Credit: Jacob Sjöman | Publiceret 26-03-2024

Har man prøvet at spille simulatorgolf, med eksempelvis Trackman, så har man helt sikkert stødt på Lofoten Links.

Den norske golfbane, der er rangeret blandt verdens 100 bedste golfbaner, og samtidig er den nordligste golfbane på kloden, står på mange golfspilleres drømmeliste over steder, de gerne vil besøge.

Og går man og overvejer en tur til det nordligste Norge for at spille golf i midnatssolens skær, så skal man måske alligevel overveje at vente lidt endnu.

 

 

For i Lofoten har man store planer. Eksterne investorer står klar med 500 mio. kr., som skal bruges på nyt klubhus, flere udlejningshytter samt opgraderinger på selve golfbanen.

Det er norskgolf.no, som bringer historien om, at Lofoten Links, nu går i gang med at opføre 84 nye luksushytter, som kommer til at ligge med udsigt til både golfbanen og det smukke Atlanterhav.

Den svenske golffotograf Jacob Sjöman har med sine fantastiske billeder været med til at skabe hype om det norske vidunder

Desuden skal et nyt klubhus være med til at løfte totaloplevelsen for besøgende i Lofoten Links.

– Det bliver et klubhus med både restaurant, omklædningsfaciliteter og et rum med golfsimulator, fortæller Frode Hov, der er daglig leder af Lofoten Links.

Hvad angår golfbanen har man endnu ikke lagt sig fast på, hvad som kommer til at ske. Men de to golfbanearkitekter Jeremy Turner og Angela Moser har meldt et forårsbesøg, hvor man sammen med Lofoten Links vil kigge i krystalkuglen og lægge planer for nye forbedringer.  

Om Lofoten Links
Lofoten Links er en del af en lang kæde af småøer, ligger på kanten af Atlanterhavet. I de to højsæsoner (juni til september og november til april) oplever området stor søgning både fra golfspillere og det som de lokale kalder for nordlysturister. Til sidstnævnte grupper hører mange asiater og amerikanere.     

Lofoten Links ligger en to-timers flyvetur fra Oslo.

I højsæsonen koster en 18-hullers runde 1.900 norske kroner, hvis man vel og mærke bor på resortet. Ellers er prisen for gæstespillere 2.500 NOK.

Alle artikler

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

GolfersGlobe har været i Portugal, hvor vi har besøgt Algarvekysten. Læs i dag og i den kommende tid om vores oplevelser fra Portugal...

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS eksklusive Danmarkskort kan nu blive dit, når du deltager i Race to Thailand. Læs mere om GOLFMAPS sjove gaveide i artiklen her....