Højt humør overskyggede de grå skyer

Publiceret 28-08-2020

Race to Thailand - presented by GolfersGlobe blev i Simon's Golf Club en festlig dag. 

Den sidste torsdag i august måned burde have stået på høj sol og lune sensommer temperaturer, men vejrguderne ville det anderledes. Regn fra morgenstunden satte dog ikke en dæmper på humøret hos de 88 deltagere, der var mødt op for at få en festlig dag og samtidig spille med om de tre landsfinalepladser på Lübker. 

                    

Simon's Golf Club har denne sommer gennemgået en større banerenovering og klubben i det nordsjællandske er traditionelt en bane, som mange gerne vil spille. Det var også tilfældet denne dag, hvor 42 spillere fra andre klubber gæstede Simon's Golf Club.

To klubmedlemmer hygger sig på trods af regnen 

 

 

Til trods for vejret stod banen knivskarpt og greens fik stor ros hele dagen for det flotte, jævne og særdeles hurtige rul. 

En lang række af deltagerne ved Race to Thailand - presented by GolfersGlobe havde tidligere rejst og spillet golf i Thailand. Og når der blev snakket om at rejse til Asien, så var holdningen generelt den, at Thailand har alt det man drømmer om, når vinteren hærger på de hjemlige breddegrader og man bare drømmer om at komme langt væk til Østens varme og mystik. Golfbaner, klima, kultur, mad og de obligatoriske Singha Beers blev nævnt som det, der får danskerne til at rejse til Thailand. 

  

På selve dagen havde turneringspartneren Singha Beer valgt at deltage og overraske spillerne med ølsmagning efter runden. Det var et tiltag, som der blev taget godt imod på terrassen. 

                    

                   

Vinderne af runden i Simon's blev to lokale spillere, far og søn, Mads Wüst og Karsten Pagh Wüst med 45 point. Det flotte spil med belønnet med lækre præmier fra Golf Experten samt en landsfinaleplads på Lübker. 

                    

På dagen var der præmier til hele 11 hold og blandt præmiesponsorerne var udover Golf Experten også Ledreborg Palace Golf, Falster Golfklub, Loch Lomond Whisky, Singha Beer, Valizo baggagehåndtering, Gl. Humlebæk Kro samt Restaurant l'Alsace i København. 

På andenpladsen sluttede Anders Steen Hansen og Jesper Bove med 44 point, mens makkerparret Jim Riel og Torben Rughave (43 point) løb med den sidste landsfinaleplads. 

Anders Steen Hansen og Jesper Bove

                    



Jim Riel og Torben Rughave 

 

                                                 

Se flere billeder fra dagen i Simon's Golf Club på LINKET HER

             

Alle artikler

Tag med til finalen i Thailand

Tag med til finalen i Thailand

MATCHTUR: Vi har sammensat en matchtur fra den 4-15. november (10 nætter) til Hua Hin. Tag med og deltag i finaleturneringen i Thailand...

Loch Lomond fortsætter sponsorat

Loch Lomond fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: For syvende år i træk er det skotske whiskybrand, Loch Lomond med som sponsor ved Race to Thailand...

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)