Finalevinderne fundet ved Greece Open

Publiceret 28-08-2021

Greece Open – presented by Golf Experten er hen over sommeren blevet spillet på tre af Danmarks bedste golfbaner i Esbjerg, Silkeborg og Simon’s Golf Club.

Torsdag den 26. august spilledes landsfinalen på Great Northern, hvortil 15 hold havde kvalificeret sig.

Det blev en fantastisk dag takket være Det Græske Turistkontor (Gold Sponsor), Aegean (Fly-sponsor), Golf Experten (Vært og medarrangør), GolfersGlobe (Arrangør og eventmaker) ClassicGolf, Great Northern samt alle øvrige sponsorer og samarbejdspartnere.

To hold, Louise Wesselhoff og Christian Skotte Iversen (begge Køge Golfklub) samt Michael Pedersen og Lars Wodschow (begge Simon's Golf Club) vandt finalerejsen til Costa Navarino, mens yderligere tre hold vandt ophold i Grækenland.

Dagen startede med morgenmad, efterfulgt af en clinic med den nyslåede golfpro, Rasmus Broholt Lind.

Med gode tips i ærmet var spillerne nu klar til landsfinalerunden, der bød på en barsk omgang vejr med masser af blæst og byger hist og her. Heldigvis blev humøret holdt oppe af en fornem baneservice, der sørgede for spillerne.

Tilbage i klubhuset blev deltagerne budt på champagne og snacks, inden det græske turistkontor ved Mr. Pavlos Mourmas fik ordet og fortalte lidt om Grækenland, som rejsedestination.

Tilhørerne lyttede med stor interesse, og dagen blev afsluttet med middag og vine samt den afsluttende præmieoverrækkelse, hvor 10 hold kunne tage fra Great Northern med flotte præmier.

                    

Det var turneringens første år, og den er allerede planlagt til at fortsætte i 2022, hvor det bliver endnu større og endnu mere imponerende.

Så husk at holde øje med siden her og med ’turneringskalenderen’, når den nye sæson starter.

Michael Pedersen og Lars Wodschow havde det store smil fremme efter 2. pladsen, der sendte dem til finalen i Grækenland

Greece Open var et af sommerens mest attraktive tilbud til danske golfspillere – ikke mindst fordi landsfinalen spilles på Great Northern og fordi to hold nu skal til det 5-stjernede græske luksusresort, Costa Navarino i april 2022 og dyste om titlen som Danmarks bedste 2-mands hold i Greece Open regi.

                    

KLIK HER FOR AT SE FLERE BILLEDER FRA LANDSFINALEN VED GREECE OPEN

Alle artikler

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS eksklusive Danmarkskort kan nu blive dit, når du deltager i Race to Thailand. Læs mere om GOLFMAPS sjove gaveide i artiklen her....

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...