European Tour vil fremme golfsporten i Georgien

Af Søren Barnak | Publiceret 05-07-2018

En af de fascinerende ting ved golfsporten er at man som golfspiller kan komme vidt omkring, og golf er en sport, som man kan rejse rundt og dyrke i hele verden.

Er man eventyrlysten nok, så betyder det også, at man kan komme helt ud i nogle afkroge af det geografiske landkort, hvor man slet ikke forestillede sig at man ville kunne finde en golfbane.

Denne artikel handler om et af den slags steder..... og golfbaner.

Georgien er et land, der ligger i det som kaldes for Eurasien, som dækker over et areal, der både omfatter en del af Europa samt det vestlige Asien. Landet var tidligere nok mest kendt for sine borgerkrigslignende tilstande og eksterne stridigheder med nabolandet Rusland. Men det seneste årti er udviklingen vendt, og turisterne er så småt begyndt at finde vej hertil.

Tbilisi, der udgør nutidens georgiske hovedstad, er en moderne storby med en charmerende og historisk bymidte. Det er også her, for foden af Kaukasusbjergene, at man finder landets første og hidtil eneste 18-hullers golfbane ved Tbilisi Hills Golf Resort.

Resortet åbnede i 2018 og er allerede blevet udpeget til at være en del af det prestigefyldte selskab af golfresorts under European Tour, kaldet for European Tour Properties.

En sammenslutning, der i skrevne stund består af 28 eksklusive resorts, der tæller steder som Le Golf National (Frankrig), PGA Catalunya (Spanien), Black Mountain (Thailand), Maxx Royal Belek Golf Resort (Tyrkiet), Quinta Do Lago (Portugal), Verdura Resort (Italien) samt Jumeirah Golf Estates i Dubai.

Tbilisi Hills Golf Resort råder over en flot parkbane, der er designet af Tilander Golf Design, som bl.a. også har designet Estonian Golf & Country Club, der, som en sidebemærkning, også er en del af European Tour Properties netværket.

Tbilisi Hills Golf Resort har et spændende og udfordrende banedesign, der lever op til USGA standarder. Banen er betegnet, som en af de sværeste i Europa med smalle og kuperede fairways. Folkene bag kalder den for et sandt mesterværk. 

Europatouren’s vision er at udbrede ’the great game’ til så mange områder i verden som muligt, og ET kalder da også Georgien, Tbilisi og Tbilisi Hills Golf Resort for en ny og lovende golfdestination.

Som golfrejsende kan man ikke andet end tilslutte sig koret, der taler for vigtigheden af konstant at finde nye rejsemål/golfdestinationer. Derfor bliver det også i de kommende år spændende at følge udviklingen i dette hjørne af Europa, der foruden Georgien også tæller lande som Armenien og Aserbajdsjan. I sidstnævnte land var Colin Montgomerie i 2015 med til åbningen af Dreamland Golf Club og kaldte efterfølgende området for det 'nye Dubai'.

                                                   

Fakta: I 2018 er der i skrevne stund kun registeret godt 15 golfspillere i Georgien. Golfforbundet blev stiftet i 2014 og ud over 18-hullers banen i Tbilisi Hills Golf Resort findes der en 9-hullers bane ved Kachreti. Turismen er på vej frem og antallet af besøgende i hovedstaden Tbilisi steg i 2017 med 25 pct. 

                         

Alle artikler

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…