Costa Navarino offentliggøre nye billeder

Publiceret 01-08-2020

I Costa Navarino i Grækenland har man allerede to fantastiske golfbaner, men nu er to nye baner under opførsel. Banerne er designet af spanieren José María Olazábal og forventes at åbne i foråret 2022.

Det græske resort, som GolfersGlobe har besøgt ved flere lejligheder, har netop offentliggjort billeder af de første tilsåede fairways.

                                                

Læs også: Græsk golfresort anlægger to nye baner

            

José María Olazábal, der er banearkitekten bag de to nye golfbaner, kaldet Navarino Hills, har for nylig besøgt resortet for at følge udviklingen, og i en ny video (se link øverst i artiklen) fortæller den dobbelte majorvinder og Ryder Cup legende om de nye baner og om, hvordan han ser på mulighederne for Costa Navarino.

Alt det forberedende arbejde er gjort, hvilket bl.a. betyder anlæggelsen af et kæmpemæssigt vandreservoir på 428.000 m3 og herunder et omfattende vandings- og dræningssystem.

De to nye baner er placeret på et højtliggende klippeplateau - heraf navnet Navarino Hills - så det har været en kæmpemæssigt udfordring at nå dertil, hvor man har kunnet så det første græs på the West Course.

Ifølge resortet begynder tilsåningen af den anden bane, East Course indenfor kort tid.  

Fra de to nye baner har man en fantastisk udsigt ud over den historiske Navarino bugt og det omkringliggende landskab i Messinea.  

Med anlæggelsen af de to nye baner vil Costa Navarino råde over fire golfbaner, som foruden West og East Course også tæller The Dunes Course og The Bay Course.

Bay Course i Costa Navarino

Og med fire golfbaner går Costa Navarino fra at være det, som man vil betegne som et golfresort til at være en egentlig golf destination med et bredt udvalg af tilbud til de besøgende. Resortet opfører også to nye hoteller, så gæster i fremtiden kan vælge mellem 4 forskellige overnatningsmuligheder. Til resortet hører der et stort strandområde med en lækker 'beach front' restaurant, og det er også planen at tilbyde forskellige former for vandsportsaktiviteter. 

Læs mere om Costa Navarino, historien bag og om hele området i artiklen nedenfor, som vi skrev efter et besøg for et par år siden.   

                                           

Læs også: Costa Navarino - Europas nye golfdestination

              

Alle artikler

Tag med til finalen i Thailand

Tag med til finalen i Thailand

MATCHTUR: Vi har sammensat en matchtur fra den 4-15. november (10 nætter) til Hua Hin. Tag med og deltag i finaleturneringen i Thailand...

Loch Lomond fortsætter sponsorat

Loch Lomond fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: For syvende år i træk er det skotske whiskybrand, Loch Lomond med som sponsor ved Race to Thailand...

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)