Italiensk luksusresort tilbyder særlige golfpakker

Sicilien, Italien | Af Søren Barnak | Publiceret 26-07-2018

Drømmer man om at komme væk fra det grå og triste efterårsvejr, så har man nu chancen for at få en ekstraordinær oplevelse på et af Europas bedste golfresorts.

Det drejer sig om det 5-stjernede italienske Verdura Resort, som er en del af Rocco Forte porteføljen, der består af en række luksushoteller steder som Rom, London og St Petersborg.

Frem til november tilbyder Verdura Resort på Sicilien en særlig ‘Golf Experiential Packages’, der bl.a. inkluderer 4 overnatninger, lufthavnstransfer, 2 runder golf, en velkomstgave, morgenmad og to 3-retters middage samt muligheden for at komme til vinsmagning inkl. frokost på vingården, Planeta. Som alternativ kan man komme på en guidet tur til tempeldalen ved Agrigento, der er at finde på UNESCO’s verdensarvsliste.

Siden åbningen i 2009 har det 5-stjernede luksusresort etableret sig som et af Europas førende golf- og ‘lifestyle’ resorts. Senest er resortet af Golf World blevet kåret som nr. 4 på listen over Kontinentaleuropas 100 bedste golfresorts.

Verdura Resort, der ligger mellem Agrigento og fiskerbyen Sciacca, er placeret direkte ud mod Middelhavet og har bl.a. en 1,8 km lang privat badestrand.

Verdura Resort, der også er vært for europatour-turneringen Rocco Forte Sicilian Open, ligger i det vestlige hjørne af Sicilien.

Sicilien er Middelhavets største ø, og den smukke vulkanø er for mange lig med eventyrlige oplevelser. På øen findes der frodige kyststrækninger, smukke bjergområder, langstrakte middelhavsstrande og en spændende kulturarv, der bl.a. kan opleves i havnebyen, Messina, der har rødder helt tilbage i den græske mytologi.

Sicilien er som en historiebog, fyldt med spændende oplevelser. Øen virker uspoleret med de mange små autentiske landsbyer, der ligger omkranset af olivenlunde og vinmarker. Steder, der er værd at besøge er bl.a. vulkanen Etna, fiskerbyen Sciacca, storbyen Palermo samt den gamle by i Catania.

Endelig er der det sicilianske køkken – det vidunderlige middelhavskøkken, hvor kokkene på selv det mindste trattoria sætter en ære i at levere en autentisk spiseoplevelse med brugen af lokale råvarer.

Sicilien er som et bugnende spisekammer, så der er på den front nok at se frem til, når sulten skal stilles mellem golfrunderne.

                                                           

Læs mere om Verdura Resort ved at klikke HER  og bestil et rejsetilbud på din næste golfferie til Sicilien

                   

Alle artikler

Stor fremgang for Al Zorah Golf Club

Stor fremgang for Al Zorah Golf Club

AJMAN: Al Zorah Golf Club har vokseværk, og det skaber overskrifter indenfor golfverdenen...

Portugisere offentliggør kæmpe millioninvestering

Portugisere offentliggør kæmpe millioninvestering

PORTUGAL: En opgradering og en større millionindsprøjtning i Dom Pedro Hotels & Golf Collection (Vilamoura) skal sikre områdets fortsatte popularitet...

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...