Danmarks førende golfrejsesite

62 lande og mere end 125 destinationer verden over

Mere end 2.800 hoteller og golfbaner

Send os en email og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Destinationer Oman

Om Oman

Oman er som en usleben arabisk juvel. Et rejsemål, der lokker med eventyr og storslåede naturoplevelser i en for mange spændende og mystisk verden.

Oman er en moderne feriedestination, der samtidig rummer en årtusind gammel historie og en farverige og dragende kultur. Masseturisme og højtragende hotelkomplekser skal man lede længe efter, og i stedet lokkes turisterne med imponerende paladser og smukke moskeer, markedspladser, charmerende landsbyer, bjerge og frodige kyststrækninger. Her finder man også eventyrlige laguner og kridhvide sandstrande ud til Det Indiske Ocean og sidst men ikke mindst så indkvarteres man på nogle vidunderlige luksushoteller opført i en autentisk arabisk byggestil.

Golfturismen i Oman er under udvikling. Den første 18-hullers bane, Muscat Hills Golf & Country Club, åbnede i 2009, og i dag findes der flere golfbaner, hvoraf de mest kendte er Almouj Golf (Greg Norman design), Muscat Hills Golf & Country Club og Ghala Golf Club, der alle ligger i køreafstand fra hovedstaden Muscat.

En golfrejse til Oman kan også kombineres med nogle dage på golfbanerne i både Dubai og Abu Dhabi. Oplev 1001 nats eventyr – rejs til Oman på din næste golfrejse.