Danmarks førende golfrejsesite

47 lande og mere end 100 destinationer verden over

Mere end 2.300 hoteller og golfbaner

Vælg hotel og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Destinationer Skotland

Om Skotland

Skotland – golfens vugge
Historieannalerne fortæller, at der er blevet spillet golf i Skotland siden 1400-tallet. Carnoustie nævnes allerede i 1527, Montrose 1562 og St Andrews i 1574.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev der anlagt mere end 200 golfbaner over en periode på bare 20 år. Skotterne var, som det er tilfældet i dag, grebet af spillet med den lille bold i det kuperede og rå linksland. 

I dag findes der næsten 600 golfbaner i Skotland, og berømte golfbaner som St Andrews (Old Course), Royal Dornoch, Muirfield, Trump Turnberry, Carnoustie, Kingsbarns og Royal Aberdeen får hvert år tusinder og atter tusinder af golfspillere fra hele verden til at valfarte til Skotland for at spille på golfbaner, som ikke findes magen til nogle andre steder.

Golfbaner fra nord til syd
Planlægger man en golfferie til Skotland, så er der nok at vælge mellem. De fleste kommer hertil for at spille linksbaner, men rent faktisk findes der også en lang række fremragende parkbaner.

East Lothian er kendt for baner som Muirfield, The Renaissance Club og North Berwick.

I fife, nord for Edinburgh, ligger St Andrews og Kingsbarns.

I Carnoustie er Carnoustie Golf Links det store trækplaster, mens baner som Montrose og Panmure kan anbefales af GolfersGlobe.

På modsatte kyst, lidt syd for Glasgow, lokker baner som Turnberry, Prestwick og Royal Troon

Vejret
Alle taler om vejret. Det forfærdelige vejr, som enhver golfspiller, der har besøgt Skotland, har oplevet.

Man plejer at sige, at alle årstider kan opleves i et enkelt golfsving. Så omskifteligt er vejret.

Og det er da også er faktum, at regn er der masser af. Dobbelt så meget på vestkysten (Glasgow) som på østkysten ved Edinburgh og Carnoustie. Men det er faktisk ikke usædvanligt, at skotterne også har perioder med godt vejr.

Den bedste årstid at rejse på golfferie til Skotland plejer at være august og september. Her kan man opleve sol og skotsk (sen)sommer med milde temperaturer og noget så sjældent som vindstille dage.