Afslut golfferien med eventyr i Palermo

Sicilien, Italien | Publiceret 11-05-2022

Har man booket et golfophold på Sicilien på den eksklusive European Tour destination, Verdura Resort, så er der nu gode muligheder for at afslutte golfferien med et par dages storbyoplevelser i den sicilianske hovedstad, Palermo.

Den stenrige Rocco Forte familie, der ejer Verdura, har netop genåbnet det eksklusive Villa Igiea Hotel, som ligger i udkanten af den pulserende storby.

Hotellet, som mest af alt tager form som flere kæmpemæssige sammenhængende villaer, har en historie, som går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. Her blev stedet bl.a. brugt som privat villa af den engelske admiral Sir William Domville.

I 1899 blev villaen købt af en rig siciliansk familie, som havde planer om at omdanne villaen til sanatorium, men i stedet valgte at indrette den smukke Art Nouveau ejendom til luksushotel.   

Stedet tiltrak sig øjeblikkeligt stor opmærksomhed, og i hotellets saloner sås både rigmænd, kendisser og sågar medlemmer af den europæiske kongeelite. 

Det mest berømte besøg var nok i 1907, hvor kong Edward VII af England, dronning Alexandra, prinsesse Victoria og tsarinaen Maria Feodorovna, der oprindeligt var dansk prinsesse, datter af kong Christian 9. og russisk kejserinde, gift med Kejser Aleksandr 3, lagde til i havnen i Victoria & Albert ikoniske yacht for at spise frokost i Villa Igiea og udforske Palermos mange attraktioner.

Tiden var dog ikke med Villa Igiea, der en overgang under verdenskrigene blev brugt som hospital. Efter afslutningen på Anden Verdenskrig købte Banco di Sicilia ejendommen, og endnu engang blev de smukke bygninger renoveret for at historien kunne gentage sig. I efterkrigstiden flokkedes den europæiske overklasse atter om Villa Igiea, hvor gallamiddage, koncerter og underholdning var en fast del af programmet.  

          

Siden fik Hollywood øje på den kontrastfyldte og charmerende Palermo, og i en årrække blev den ene film efter den anden skudt i Palermo og omkring Villa Igiea.   

Det 5-stjernede Villa Igiea har alt hvad hjertet begærer. Den smukke Florio Restaurant med den elegante terrasse for udeservering, den stemningsfyldte Igiea Terrazza Bar med de flotte freskomalerier fra 50’erne, solterrassen med kig til havet, poolen i den indbydende have samt den eksklusive spa-afdeling.

Hotellet er for nylig blevet renoveret og består i dag af 72 værelser samt 28 suiter.

For booking – find mere information på roccofortehotels.com

 

                    

Vil man ud at opleve bylivet i Palermo kan der søges inspiration i Politikens ’Turen går til Sicilien’, som kan købes på Politikens Forlag

 

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!