Danmarks førende golfrejsesite

62 lande og mere end 125 destinationer verden over

Mere end 2.800 hoteller og golfbaner

Send os en email og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Destinationer Barbados

Om Barbados

Barbados kunne faktisk være paradis på jord. Den relativt lille caribiske ø rummer nemlig alt det, som man kunne forestille sig findes i paradis. Det er varmt, det er farverigt og fuld af reggaemusik og caribiske rytmer. Og med 5 fantastiske 18-hullers golfbaner er der noget at se frem til på golfrejsen til Barbados.

Med over 3000 solskinstimer årligt, endeløse kridhvide sandstrande, et spændende caribisk køkken, en venlig befolkning, nogle flotte hoteller og nogle mindst lige så flotte golfbaner, så har man opskriften på den perfekte golfferie.

Der bor godt 300.000 mennesker på Barbados, der ligger ud for Venezuelas kyst og som fra øst til vest kun målet godt 25 km. Hovedstaden hedder Bridgetown og ligger i det sydvestlige hjørne af Barbados. Herudover findes der 7 småbyer på øen, som alle er forbundet af en god infrastruktur.

Hotellerne ligger som perler på en snor, tæt på øens bedste strande. Den mest turistede del finder man den på sydlige del af øen med et farverigt forlystelsesliv og gode shoppingmuligheder.

Mere roligt er der op langs vestkysten hvor man finder nogle af øens mest luksuriøse hoteller og på modsatte side ligger den barske østkyst med pålandsvind og store bølger.

Barbados ligger i de Små Antiller og er tidligere britisk koloni. Øen har en spændende historie og en rig kultur, og det tidligere tilhørsforhold til England betyder, at ferien også kan byde på overværelsen af en cricket kamp.

På vej til golfbanerne kan man opleve øens gamle sukkerplantager, som engang var grundlaget for øens økonomi, og husk på, at man ikke har været Barbados, hvis ikke man har besøgt et af verdens ældste romdestillerier, Mount Gray.

Barbados er ikke kun et paradis for golfspillere. Vejrforholdene er også ideelle for surfere, som kommer hertil fra hele verden. Perioden fra januar til april er den mest tørre, mens sæsonen for orkaner officielt strækker sig fra juni til november. Temperaturen ligger det meste af året på mellem 29-31 grader.

Foruden golfspillere og surfere, så tiltrækker Barbados turister fra hele verden, som kommer hertil for at opleve de caribiske rytmer, den smukke natur og den friskfangede grillede fisk som ofte serveres med et godt glas lokal rom.