Den Dominikanske Republik er kendt som Caribiens populæreste ø-paradis og regnes samtidig for at være blandt verdens bedste og mest spektakulære golfdestinationer.
Ude langs med kysten ligger de store luksusresorts, hvor de godt 5 mio. turister, som årligt besøger landet, fornøjer sig med at dase på de kridhvide palmestrande eller dykke på de kystnære koralrev.
Og når det kommer til golfen, så har kendte golfbanearkitekter, som Pete Dye, Nick Faldo og Jack Nicklaus alle designet nogle fremragende golfbaner, som for hovedparten vedkommende ligger direkte ud til havet og dermed byder på nogle eksotiske golf- og naturoplevelser.
Se den flotte golf-video øverst på siden
Punta Espada Golf Club
Den Dominikanske Republik råder over 18 golfbaner, og ifølge den internationale sammenslutning af golfrejsebureauer, IAGTO, har Den Dominikanske Republik oplevet en vækst i golfturismen på 45 pct. over de seneste fem år.
Dye Fore Golf Course, Casa de Campo
Især Punta Cana, længst mod sydøst opfylder alle forestillinger om et caribisk ø-paradis. Fra man lander i lufthavnen og har fået fat i golfbag’en er der kun 15-20 minutters kørsel til Punta Cana.
Fremme på destinationen bliver man mødt af evig sommer, skønne sandstrande, flotte (All Inclusive) hoteller og nogle fantastiske golfbaner. Punta Cana er med andre ord øens sweet spot, når det gælder golfbaner.
La Cana Golf Course, Puntacana Resort & Club
GolfersGlobe besøger i september måned Den Dominikanske Republik og skal spille baner som Punta Espada Golf Club, Dye Fore Golf Course i Casa de Campo og La Cana Golf Course.
Under vores ophold skal vi bo på det 5-stjernede Secrets Cap Cana Resorts & Spa, der ligger i den sydlige ende at Punta Cana.
Du kan i vores kommende rejsemagasin læse vores anbefalinger til baner, hoteller og samtidig få en guide til, hvad man skal opleve på golfferien til Den Dominikanske Republik.
Overvejer du at booke en rejse til Den Dominikanske Republik, så start med at se den inspirerende 2-minutters video øverst på siden. Den vil med garanti sætte gang i rejsedrømmene.
Klik HER for at komme til Den Dominikanske Republik, hvor du kan læse om alle golfbanerne og bestille et rejsetilbud