Nye rejsevejledninger kan sende danskerne afsted på golfferie

Publiceret 24-11-2020

Efter længere tids debat og pres fra den danske rejsebranche har Udenrigsministeriets nu meldt ud, at fra begyndelsen af december bliver rejsevejledningerne regionale og ikke nationale, som det er tilfældet i dag.

De nye regionale rejsevejledninger kommer til at gælde for rejser til EU- og Schengen-landene.

Det betyder, at man som rejselysten golfspiller måske godt kan rejse til eksempelvis Madeira eller De Kanariske Øer, selvom henholdsvis Portugal og Spanien (hovedlandområderne) ikke lever op til Udenrigsministeriets rejseanbefalinger.  

Det kan lade sig gøre, hvis en region har et lavere smittetryk end det generelle smittetryk for hele det pågældende land.

Anfi Tauro Golf på Gran Canaria

Udenrigsministeriet har tidligere afvist regionale rejsevejledninger, da det tilgængelige datamateriale ikke var fyldestgørende nok. Men nu har det vist sig at med data fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) kan der laves langt mere finmasket rejsevejledninger end tidligere.

Den mere fleksible rejsevejledningsmodel, med muligheden for både at åbne og lukke specifikke regioner, er således godt nyt for rejsebranchen. Og så dog måske alligevel ikke på den korte bane. For Udenrigsministeriet understreger i en pressemeddelelse, at smitteniveauet for hele Europa stadig er alarmerende højt.

Derfor er der heller ikke udsigt til, at der åbnes op for nogen regioner lige nu og her. Den nye model, med regionale rejsevejledninger, skal derfor også i højere grad ses som en fremtidssikring af modellen for rejsevejledninger mere end der er tale om en tidlig julegave til den danske rejsebranche og de mange golfspillere, som tripper for at skifte vinterens kulde og våde fairways ud med Sydens sol og varme.     

Skillelinjen for, hvornår et EU- eller Schengen-land skifter fra 'gul' til 'orange' i de kommende, regionale rejsevejledninger, vil være uforandret, nemlig højest 30 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere om ugen. Det skriver travelnews.dk.

Alle artikler

Stor fremgang for Al Zorah Golf Club

Stor fremgang for Al Zorah Golf Club

AJMAN: Al Zorah Golf Club har vokseværk, og det skaber overskrifter indenfor golfverdenen...

Portugisere offentliggør kæmpe millioninvestering

Portugisere offentliggør kæmpe millioninvestering

PORTUGAL: En opgradering og en større millionindsprøjtning i Dom Pedro Hotels & Golf Collection (Vilamoura) skal sikre områdets fortsatte popularitet...

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...