Ny vietnamesisk bane er et sandt mesterværk

Midtvietnam, Vietnam | Af Søren Barnak | Publiceret 24-11-2018

Vietnams nyeste golfbane ligger ved Long Beach, Cam Ranh godt en times flyvning fra Ho Chi Minh City og kun fem minutters kørsel fra Cam Ranh International Airport.

KN Golf Links er den første golfbane i Cam Ranh og den tredje bane i Nha Trang området, der foruden KN Golf Links også tæller Diamand Bay Resort & Golf Palace og Vinpearl Golf Club.

Banen er designet af Greg Norman, som på en smal stribe land ud mod havet har skabt lidt af et mesterværk.

Den australske golflegende, der har designet over 100 golfbaner verden over, herunder Vietnams to absolutte topbaner, The Bluffs i Ho Tram Strip og The Dunes Course i BRG Da Nang Golf Resort, indplacerer KN Golf Links – Cam Ranh i top-10 over det mest unikke stykker land, som australieren har fået at arbejde med gennem tiden.

De sandede jordbundsforhold tæt på havet gav optimale betingelser for at anlægge en vietnamesisk linksbane i det sydøstlige asien, og allerede kort tid efter åbningen blev KN Golf Links – Cam Ranh kåret som ’Best New Golf Course in Asia Pacific’.

Greg Norman blev valgt som arkitekten, fordi australierens design-filosofi passede godt til ejernes ide om at ville ændre så lidt som overhovedet muligt på det eksisterende landskab og samtidig med en ambition om at skabe Vietnam’s bedste golfbane.  

KN Golf Links minder om både The Bluffs og The Dunes, da banen på samme vis løber gennem et råt, kystnært terræn med masser af klitter og nogle spektakulære udsigtspunkter til havet og de små øer, som findes drypvis liggende ud for kysten.

Layoutet byder på et bølgende landskab med enorme waste areas og store sandklitter, som det kendes fra de britiske linksbaner. Samtidig mødes man af faste fairways og svære greens med bl.a. drilske run-off områder.

Når man snakker med hotel- og golfmanagers i Vietnam fortæller de om en rivende udvikling og en bevidst satsning fra myndighedernes side på at gøre golfsektoren til et af trækplastrene i den vietnamesiske turismeindustri.

I dag findes der mere end 30 baner i landet, og Cam Ranh området kan med åbningen af KN Golf Links være godt på vej til at blive en boomende golfdestination.

Ved anlæggelsen af KN Golf Links har man villet sætte en standard for golfbaner i Vietnam, som alle fremtidige golfbaner i landet vil blive målt op imod og som vil være med til at tiltrække flere golfturister.

Banen udgør første del af det som bliver kaldt for KN Paradise, et resort, der bl.a. vil komme til at omfatte mindst tre 5-stjernede luksushoteller, en marina samt en beachclub.

                                                      

Et af de hoteller som KN Golf Links samarbejder med er The Anam, der ikke ligger langt fra golfbanen. Se billederne nedenfor og klik øverst på siden for at se video fra hotellet.  

                    

                   

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!