Insiderguide til Ærø

Danske øer, Danmark (Photo credit: Bjørg Kiær) | Publiceret 12-05-2017

Ærø er en ø, der fortjener mere end blot et endagsvisit. Ærø kalder på fordybelse, så skru ned for tempoet, tag på en forlænget weekend og få øen ind under huden.

GolfersGlobe har besøgt øen og giver her vores bud på, hvad man skal opleve på en mini golfferie til Ærø.

Tag cyklen med – På Ærø findes der cykelruter på kryds og tværs af øen, og det gør Ærø til et perfekt sted for rekreative stunder på den tohjulede. Ved turistinformationen i Ærøskøbing findes en udførlig cykelguide, der anviser 5 ruter og samtidig giver masser af information om, hvad man møder på sin vej.

I øvrigt er Ærøskøbing øens mest interessante by. Den gamle købmandsstad har en velbevaret bykerne, og de smukke 1600-tals bindingsværkshuse og de toppede brostensbelagte stræder er ganske enkelt ren stokroseidyl.

Badehusene på Ærø skal opleves. Ude langs med kysten, ved Eriks Hale ved Marstal og på Vester Strand ved Ærøskøbing, ligger de snart 100 år gamle badehuse. De farverige badehuse har som oftest været i den samme families eje i generationer. Husene ligger på lejet Jord, og klausulerne skrappe. Her må der hverken udbygges eller installeres vand eller el og dermed kommer husene til at stå, som et symbol på en svunden tid og en del af den danske kulturarv.

Ærøs har også sit eget bryghus, Rise Bryggeri. Bryggeriet finder man i Store Rise. Engang var der mejeri på stedet, men under 2. Verdenskrig blev der brygget øl i stride strømme. I dag har lokale ildsjælde genetableret de stolte bryggeritraditioner, og i de gamle lokaler brygges der, hvad der svarer til 450.000 flasker om året. En del af arbejdet foregår ved håndkraft og Ærø Gylden Pale Ale, og Rise Valnød Øko er en del af det velsmagende sortiment. Både prøvesmagning og rundvisning er lidt af et tilløbsstykke, så book tid i forvejen, hvis du vil være blandt de hundredevis af øl-entusiaster, der på en ganske almindelig weekend kommer til Store Rise for at smage på de gyldne dråber.

Nærmeste nabo til Rise Bryggeri er Ærø Cigar. Stedet er et levende bevis på, at øboer kan noget særligt. Med ildhu, innovation og entrepreneurship har man etableret en cigarfabrik på Ærø, og cigarfabrikken er det eneste sted i Danmark, hvor der i dag produceres en ægte dansk cigar.

Meget belejligt er der en times pause mellem bryggerirundvisningen og starten på cigarhistorien. Ventetiden kan man passende bruge på en god frokost i cafeen, der hører til Rise Bryggeri. Her serveres den store frokosttallerken med lokale specialiteter.  

Efter frokosten inviterer Ærø Cigar indenfor til et besøg i tobaksplantagen samt fortællingen om, hvordan man laver en ægte dansk håndrullet cigar. Den gamle grisestald på Sognefogedgården er lavet om til tørrelade, og i det gamle vaskehus findes ’de hellige haller’ – selve cigarmagerværkstedet - hvor Janni Bidstrup, efter høst og tørring, sætter prikken over i’et og ruller de flotte cigarer. Det bliver til mere end 2.000 cigarer om året, som bl.a. sælges ovre på bryggeriet.  

Oven på ølsmagning, frokost og besøg på cigarfabrikken kan man meget passende afslutte rundturen med et besøg ved Vodrup Klint. Naturen er en af de største attraktioner på Ærø, og den 33 meter høje Vodrup Klint er ingen undtagelse. Det bemærkelsesværdigt landskab består af flere kilometer lange skred-terrasser. Tre gigantiske trappetrin, der minder om et amfiteater, hvor havet er selve arenaen.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!