Dubai Hills kåret som ‘World’s Best New Course’.

Publiceret 02-11-2019

Dubai Hills, der er designet af European Golf Design, blev kåret ved den store World Golf Awards, som gennem de seneste 26 år hvert år har kåret verdens bedste hoteller, golfbaner, resorts og desuden også står bag kåringer i en lang række forskellige kategorier indenfor de enkelte lande.

Dubai Hills var nomineret sammen med blandt andre Michlifen Golf & Country Club i Marokko, Hoiana Shores i Vietnam.

Dubai Hills åbnede i 2018 og banen har altså allerede opnået stor international anderkendelse.

                                                 

Se video fra Dubai Hills øverst på siden

                

Fra banen ses Dubai skyline, mens banens 5. hul spilles i retning direkte mod det ikoniske Burj Khalifa.

Ved anlæggelsen af banen blev der brugt den specielle paspalum græssort, der er særlig velegnet til ekstreme klimaforhold af den art, som man møder i ørkenområder.

Det er en græstype, der gør det muligt at anlægge fremragende golfbaner, hvor det ellers ikke havde været muligt eller i hvert fald svært at holde standarden. En særdeles høj standard er et af kendetegnende ved Dubai Hills, hvilket betyder, at fairways står flotte året rundt.

Dubai Hills er en klub for medlemmerne, og derfor er banen også designet, så den kan spilles af den almindelige golfspiller. Det betyder, at fairways er gjort en anelse bredere end man ellers ser på mange af de øvrige (mesterskabs)baner i Dubai. Til gengæld har golfbanearkitekterne sørget for, at fairways er kuperet, så der på den måde stadig er lagt en vis sværhedsgrad ind i layoutet.

Banens første og sidste 9 huller har meget forskellig karakter. På de første 9 huller spilles gennem en række dalområder (wadis), og banen er til tider ret så kuperet. Det er noget der sjældent ses på baner i Mellemøsten, men det er noget af det, som er med til at give Dubai Hills en særlig ’Wow’ faktor.

Samtidig spilles der gennem, det man kan kalde for korridorer, hvilket betyder at spillerne holder fokus på det hul som spilles uden at man kan se, hvad der forgår på banens øvrige huller.

På banens 9 sidste huller åbner landskabet op og får mere karakter af at være en ørkenbane.  

I forbindelse med Dubai Hills er ejerne i gang med at opføre en hel ny bydel med bl.a. boliger og et shoppingcenter med plads til 650 butikker og restauranter. 

Note: Ved årets World Golf Awards blev Marbæk-banen i Esbjerg Golfklub kåret som Danmarks bedste golfbane, mens Himmerland Golf & Spa Resort løb med titlen som bedste ’golfhotel’.  

 

Alle artikler

Stor fremgang for Al Zorah Golf Club

Stor fremgang for Al Zorah Golf Club

AJMAN: Al Zorah Golf Club har vokseværk, og det skaber overskrifter indenfor golfverdenen...

Portugisere offentliggør kæmpe millioninvestering

Portugisere offentliggør kæmpe millioninvestering

PORTUGAL: En opgradering og en større millionindsprøjtning i Dom Pedro Hotels & Golf Collection (Vilamoura) skal sikre områdets fortsatte popularitet...

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...