Costa del Sol genåbner golfbaner

Costa del Sol, Spanien | Publiceret 17-05-2020

Spanien har været et af de hårdest ramte lande i den nuværende Corona-krise, men nu er spanierne klar til at vende tilbage til en ’ny normal’ hverdag.

Det betyder blandt meget andet, at golfbanerne nu også begynder at genåbne, og på Costa del Sol har en af områdets mest populære golfbaner, La Cala (billedet øverst oppe), netop offentliggjort, at resortet igen fra den 18. maj er klar til at tage imod gæster.

Rio Real fra 1965 er en af Solkystens ældste og mest kendte golfbaner

Samtidig lyder det fra Rio Real, som er en af Solkystens ældste golfbaner, at de genåbner tirsdag den 19. maj. I første omgang med begrænset åbningstid og en række restriktioner.

Hos La Cala åbnes i første omgang kun Asia Course (Campo Asia), mens America og Europe course må vente lidt endnu. Det samme gælder det tilhørende hotel med 107 værelser, som først åbner, når de spanske myndigheder mener tiden er den rette.   

La Cala hotellet

Men signalværdien betyder enormt meget, for nu kan omverdenen se, at Spanien, som er et af europæernes absolutte favoritlande, når det gælder golfrejser, nu langsomt nærmer sig ’nye normale’ tilstande.

De nye tilstande omfatter bl.a. ’social-distancing’ og et udpræget fokus på hygiejne forholdene.

 

 

Særlig information om regler og restriktioner på banen vil blive sendt til alle spillere, som booker en starttid. Sådan lyder det fra La Cala, der prioriterer gæsternes sikkerhed fremfor noget andet.

Blandt andet tillades der kun én buggy per person, med mindre man kommer fra samme husstand og alle buggys desinficeres både før og efter brug.  

La Cala ligger for foden af de smukke Mijas bjerge, og fra banerne er der en betagende udsigt ud over det andalusiske landskab.  

Alle tre La Cala baner er designet af Cabell Robinson. Og resortet modtog hæderen som ’Bedste 4-stjernede resort’ i Spanien i 2019.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!